Søndag morgen

Søndag morgen

Godmorgen folkens, jeg håber I har sovet godt. Det er nu søndag og weekenden er snart forbi, så få nu det bedste ud af det.

Normalt tager jeg til Herning søndag formiddag og træner fra kl. 10 til kl. 12, men i dag, tager jeg helt ekstraordinært til Silkeborg. Det er faktisk min 3. tur til Silkeborg i denne uge, men det er nu også en super by. Sagen er den, at jeg er ved at gøre mig klar til at skulle tage uddannelsen til BodyAttack instruktør. Og mens jeg øver mig og træner, så hjælper jeg samtidig min nye kollega Freja, med at gennemføre sin uddannelse. Hun har nemlig allerede været af sted på uddannelse i København og nu skal vi bare have hende finpudset, så hun kan få sit certifikat. Så for at hjælpe hende, og fordi jeg synes det er mega sjovt, og fordi jeg også selv skal kunne gennemføre skidtet, så drøner jeg til Silkeborg i tide og utide, for at træne. I dag skal vi samtidig filme det hele, det skal nok blive spændende.

I går gik min dag med Thanksgiving forberedelser. Som nogle af jer måske har set på vores facebook-side, fik vi i går lavet indkøbslisterne. I år har jeg delt det op på to forskellige lister, en med alle indkøb til bagværk og en med alle indkøb til hovedmåltidet. Alle bagerierne begynder næste weekend og så bliver det hele frosset ned. Det gælder om at planlægge og forberede sig ud af stresset 🙂
Jeg har samtidig været i gang med at lave små aktivitetsbøger til ungerne, i tilfælde af at vejret er kedeligt og de ikke selv kan finde på noget. Jeg har fundet aktivitetsbøgerne på https://family.disney.com/ hvor de har tonsvis af printvenlige aktiviteter til ungerne, gode ideer, opskrifter osv. fuldstændig gennemført i Disney-tema. Lige en side for mig. Du kan se bøgerne på vores facebook-side.
Jeg har også fundet en masse printvenlige slik-æsker, godt nok i Halloween-tema, men der er da græskar på, så jeg tænker det går. De kager vi har valgt i år, er ikke valgt med tanke på hvad børnene kan lide, og derfor kan jeg godt frygte lidt, at de kommer til at kigge på et kagebord, hvor der er intet, de vil have. Så jeg har lavet en masse små søde slikæsker i karton, som så bliver fyldt med forskelligt slik. Jeg regner med at skulle forbi Bilka’s amerikaner-hylder og finde lidt slik from over there, bare for at ungerne også kan få noget særligt og specielt.

Nu vil jeg om lidt drøne mod Silkeborg, så jeg kan svede lidt, i mellemtiden får I her en lækker opskrift på Orange Cranberry Bundt Cake. Det giver i mit hoved en form for balance i verden 🙂