Pasta med svinemørbrad

Det har været lidt så som så med madlavningen på det sidste fra min side. Min mand står for størstedelen af madlavningen, da jeg træner en hel del hver uge og da jeg samtidig har fået den sindssyge ide, at lære at løbe, skal der nu også være plads til det i min i forvejen pressede kalender. Det betyder så også, at de få aftener, hvor jeg er hjemme til at hjælpe med at lave maden, bliver det ofte mad fra standard-menuen, for det er nemmest. Men den anden dag var jeg ude og lede efter en fars dags gave. Og midt i det hele lå en ny kogebog til mig! Den store amerikanske kogebog, af Clementine Paddleford. Eller faktisk en nyrevideret udgave af hendes kogebog, der første gang blev udgivet i 1960. Åbenbart drønede hun hele landet rundt i 12 år, charmerede sig ind i folks køkkener og fik tiltusket sig gamle familieopskrifter fra alle egne af det store USA. Og dem fik hun så udgiver i 1960. Bogen beskriver hende som en blanding af Julia Child og Amelia Earhart, det lyder som en spændende kvinde. Straks drønede jeg hjem og bladrede igennem de 824 sider, satte en masse små sedler ind og genfandt min lyst til at prøve at lave nyt mad. Og da jeg samtidig er så heldig, at jeg denne weekend har stort set tom kalender, så var det jo bare med at kaste sig ud i det. Og nu vi var i gang fik vi lagt madplan for den kommende uge og fik da lige yderligere 3 nye opskrifter proppet ind i kalenderen, så jeg kan få afprøvet lidt flere ting.

Vi kastede os straks over en opskrift, der hedder Ritas alt for lækre spaghettisauce. Personligt synes jeg måske, at det er en lidt lang titel til en pastaret, så jeg kalder den altså bare for pasta med svinemørbrad. Og hvis Miss Paddleford er utilfreds med min omdøbning, må hun jo hjemsøge mig i mine drømme og skælde mig ud. Opskriften har Miss Paddleford fundet i Kansas City, Missouri ved Fru Rita Benton. Fru Benton var oprindeligt født i Italien, gift med en freskomaler, Thomas Benton, da hun var 18 og lavede kun pastaretten til gæster og kun pr. efterspørgsel. Hun syntes nemlig at retten var lidt for fed til hendes figur. Det sætter altså forventningsniveauet lidt højt.

Til denne opskrift skal du bruge olivenolie, champignon, tomatpure, løg, svinemørbrad, kyllingebouillon, og laurbærblad. Og naturligvis salt og peber. Jeg havde ingen almindelig løg på lager, så vi brugte de sidst rødløg i dag. Og vi har ikke hele svinemørbrader liggende, men til gengæld har vi en masse mørbrad hoveder. Det kommer ud på ét tænker jeg.

Først skærer du løget i tern. Jeg brugte to, fordi mine rødløg var lidt små i det.

Mens jeg tog mig af grøntsager på det grønne skærebræt, tog Claus sig af kødet på det hvide skærebræt. Jeg elsker når vi er i køkkenet sammen, det er en af mine favorit beskæftigelser med min mand. Han afpudsede mørbrad hovederne og skar dem i helt små tern. Ca. 1 cm. x 1 cm., større var de ikke.

Jeg tog champignonerne, rensede og skivede 250 g. De sidste gemmer jeg i køleskabet til en omelet til morgenmaden i morgen. Det var sådan set forberedelserne, ser det gik jo meget smertefrit. (Og plaster- og tårefrit! Jo jo, jeg kan endnu.)

Kom 2 spsk. olivenolie i en gryde og varm det godt op. Jeg indrømmer, jeg måler aldrig olivenolien af, når jeg bare skal stege i det, så bliver det altså på slump. Men min gode kollega Rikke, kan ikke lide slump, så for hendes skyld skriver jeg mængden op.

Kom løgene i og lad dem stege nogle minutter. Hvis det havde været almindelige løg, skulle de brunes. Rødløg bruner ikke på samme måde, så jeg stegte dem, til jeg kunne se, de var godt møre.

Og nu bliver det rigtig nemt. Bare smid resten af ingredienserne i. Først kødet.

Så champignonskiverne.

Så en stor dåse tomatpure. Eller hvad der svarer til ca. 140 g.

Hæld 2½ dl. vand i gryden.

Og til sidst et laurbærblad, en halv kyllingebouillonterning og godt med salt og peber. Se nu gik jeg totalt i panik, væden dækkede jo intet overhovedet! Jeg tænkte at kødet aldrig ville blive tilberedt, jeg frygtede, at jeg skulle servere råt kød. Men min søde mand beroligede mig, vent nu og se, sagde han. Og ganske rigtigt. Det skal stå og simre i ca. 30 minutter. På den tid falder champignonerne sammen og frigiver en masse væde og de små kødstykker bliver så rigeligt tilberedt. Så ingen panik, stol på opskriften. Husk at røre lidt ind i mellem.

Når saucen har simret i 20 minutters tid, sætter du pastaen over. Du skal bruge ca. 1½ kg.

Når pastaen er kogt færdig, dræner du vandet fra.

Vores sauce er også færdig nu, se hvad jeg sagde, ingen panik, tag den med ro. Okay, faktisk var det vist Claus der sagde det, men alligevel. Tag laurbærbladet fra og smid det ud.

Kom pasta og sauce op i en stor skål sammen.

Vend det hele sammen og så er der serveret. Gerne med revet parmesan.

Så er Ritas alt for lækre spaghettisauce færdig og klar til at blive fortæret. Og det smagte herligt! Her var så rigeligt til 4 personer, men da vi kun var 3 her til aften, måtte Tayson jo få resten blandet i sin tørkost. Han lignede nu ikke en, der synes det var helt skidt. Jeg er bare mest begejstret over, at have en ny form for sauce til min spaghetti og en ny måde at bruge svinemørbrad på. To fluer med et smæk.

____________________

Forberedelse: 10 minutter

Tilberedning: 35 minutter

Nok til: 4 personer

____________________

Ingredienser:

½ kg. svinemørbrad i små tern

250 g. champignon i skiver

1 stort løg i tern

2 spsk. olivenolie

140 g. tomatpure

2½ dl. vand

½ kyllingebouillonterning

1 laurbærblad

Salt og peber

½ kg. spaghetti

____________________

Når du har renset og skivet dine champignon, hakket dit løg og skåret kødet i små tern er du klar til at begynde.

Kom olivenolien i en stor gryde og varm det godt op. Start med at brune løgene i 5-10 minutters tid.

Kom derefter alt det andet i gryden, kød, champignon, tomatpure, vand, bouillonterning, laurbærblad, rør det hele godt sammen og lad det simre i 30 minutter. Rør undervejs.

Husk at smage til med salt og peber.

Kog din spaghetti, dræn vandet fra og kom spaghettien op i en stor skål.

Fjern laurbærbladet og kom saucen over spaghettien og vend det hele sammen.

Server gerne med frisk parmesan.

Tak til Miss Paddleford for at have fundet denne opskrift i Missouri.