Så nåede vi lørdag aften og jeg må indrømme, jeg har haft travlt i denne uge. Ud over en hel masse træning, så har jeg også været til mit første bankospil i Hogager. Det var absolut fantastisk og mega stressende. Jeg havde min skønne kollega Chanett med og det var rart med et kendt ansigt, der kunne hjælpe mig med at trække aldersgennemsnittet en anelse ned.
De er super søde og skønne mennesker her i Hogager og omegn og de har nu et par gange prikket til mig, for at få mig med til banko. Så i onsdags tog vi med. Jeg startede med at få købt mine plader og lodder til amerikansk lotteri. Jeg blev tilbudt at købe superplader og mini-banko, men jeg tænkte, at almindelige plader nok lige var, hvad jeg kunne magte. Men Chanett syntes vi skulle have hele oplevelsen med, så vi endte med at købe både den ene, den anden og den tredje slags plader.
Jeg spørger så forsigtigt en af de ældre søde damer, hvor jeg må sætte mig, så jeg ikke kommer til at sætte mig på en andens faste plads. Det skulle jeg absolut ikke tænke på, der er ikke nogen der har faste pladser. Og netop som jeg er ved at sætte mig, får jeg så at vide, at jeg lige skal lade de fire første pladser ved det bord stå tomme, der kommer nogle ældre mennesker og sætter sig. Sagde den ældre dame. Jeg begyndte på dette tidspunkt at føle mig enormt ung og en smule malplaceret i selskabet.
Vi troede jo så, at vi kom velforberedte med vores nyindkøbte bankobrikker og magnetiske opsamler. Men vi har tydeligvis meget at lære. De ældre begyndte at finde deres skridsikre måtter frem til at lægge pladerne på, deres holdere til mini-banko og superbanko og deres farve-dutte-dimser. En af de søde damer var så venlig at låne os hendes to ekstra farve-dutte-dimser. Og så skal jeg ellers love for, at den pæne ældre herre satte gang i spillet. Der var ingen gentagelser af tal og det gik dælme tjept. Og så skulle vi også huske at dutte på superpladen og minipladen.
Jeg var faktisk på et tidspunkt helt bange for, om jeg skulle få banko, for jeg fornemmede, at dette ikke var selskabet, hvor man skulle lave en lille fejl. Straks der blev sagt banko, begyndte alle omkring os at tømme deres plader. De ventede ikke engang på at høre, om vedkommende havde fået alle tal rigtige. Tænk nu hvis jeg råbte banko, og så havde lagt en brik på 59 i stedet for 69. Heldigvis fik jeg ikke en eneste banko og nu er jeg klar over, at jeg skal forberede mig væsentligt mere, inden næste spil om 14 dage.

Det er dog helt sikkert, jeg kommer igen. For det var skægt og hyggeligt og alle folkene omkring os var så super søde at hjælpe os og snakkede med os og heppede på os. Det er godt at bo i Hogager.

Nu skal det jo ikke kun handle om banko, så her får I en opskrift på en sweet potato ret, som vi har fået et par gange nu. Senest i går aftes faktisk. Den slår aldrig fejl og den er fuld af smag, den mætter og så er den sund(ere end almindelige kartofler)

Sweet potatos med hvidløg og parmesan