Hvem er jeg?

Det er altså et svært spørgsmål, men man bør jo nok præsentere sig.

Jeg er netop fyldt 40 og bor på en lille gård lidt uden for Hogager nær Holstebro. Jeg er gift med Claus, vi har kendt hinanden siden 2010 og været gift siden 2014.
I 2015 indhentede Claus’ fortid som udsendt soldat os, og han blev ramt af PTSD, der havde lagt skjult i årevis. I dag er han pensioneret og hans PTSD er hele årsagen til, at vi i 2017 solgte vores lille hus i Sdr. Felding og flyttede her langt ud på landet.

Her på vores lille gård har vi stille og roligt hvert år udvidet vores tilværelse, så i dag har vi to hunde, to katte, en avlstyr, en ko og to tyrekalve, ni kalkuner, otte høns, to bifamilier, en stor køkkenhave, drivhus og masser af frugttræer og -buske. Bierne giver os honning, kalvene skal slagtes, når de bliver store nok, kalkuner og høns giver os både æg og kød og drivhus, køkkenhave og frugttræer og -buske giver os masser af frugt og grønt. Vi forsøger at hengemme, henkoge, sylte og fryse så meget som muligt, så vi kan klare os igennem vinteren med så meget som muligt af vores eget. Det giver en voldsom tilfredsstillelse at kunne gå ud i viktualierummet og hente en marmelade til morgenmaden eller tage bønner op af fryseren til aftensmaden. Mange spørger mig, hvordan jeg dog finder tid til det hele og jeg tror en af hemmelighederne er, at vi ikke har børn. Claus har to, nu voksne børn, fra et tidligere ægteskab, men vi har aldrig fået børn sammen og i dag er det en beslutning jeg er ekstra glad for, når jeg ser hvordan Claus mange dage kæmper for bare at eksistere.
Til gengæld har vi vores dyr, vores lille mark og vores mange små og store projekter på gården her. Og så har vi fundet et lille samfund her, med nogle absolut fantastiske mennesker og naboer. Her hjælper vi hinanden på kryds og tværs, vi mødes til kaffemik den sidste fredag i hver måned, vi har tartelet-aften og bruger generelt hver anledning vi kan til at ses og skabe nye traditioner og gode hyggestunder.

Mine dage går med mit faste arbejde i Herning, mit ekstra arbejde i et fitness center, banko i Hogager, forspire, plante og så, luge ukrudt, muge ud, slagte, høste og fryse ned, henkoge og sylte, bage og kokkerere og meget andet. Og så er det vigtigt i ny og næ at huske at klappe tyren eller snakke lidt med kalkunerne.