Det var altså ikke meningen, men jeg tror jeg ødelagde min lillebror i går. Vi havde aftalt at mødes, for at få styr på nogle detaljer på hjemmesiden her, han er jo min webmaster. Men det var som om, at det jeg ønskede og håbede at kunne få lavet, ikke kunne lade sig gøre. Han kalder det for mærkelige krav, underlige spørgsmål og tortur. Jeg kalder det stærke ønsker og forhåbninger. Uanset hvad vi kalder det, så sad han flere gange undervejs og prustede, gned sine øjne og pande, hulkede stille ind i mellem og brokkede sig højlydt over mig. Jeg synes slet ikke, jeg var så urimelig som han påstår. Jeg kan da ikke gøre for, at den template, han har fundet til mig, ikke kan gøre som jeg vil have. Ind i mellem blev det lidt højlydt, når jeg sad og råbte “Det vil jeg ha’!!” og hans svar var “Men det kan du ikke få”. Det bølgede frem og tilbage nogle gange på den måde, indtil han opgav, prøvede at fikse det, som jeg ville have det, hvorefter jeg halvvejs igennem forsøget, fandt på noget andet, jeg hellere ville have. Så prustede og hulkede han igen.
En af stridspunkterne var et kommentarfelt. Jeg ønsker mig et kommentarfelt under hver opskrift. Det havde templaten oprindeligt, men jeg fik det fjernet, fordi jeg hellere ville have en gæstebog. Nu vil jeg så have et kommentarfelt i stedet. Og så startede vi igen med “Det kan du ikke få”, “Men det vil jeg ha’!!”, “Men det kan du ikke få”, “Men det vil jeg ha’!!!” Så brokkede han sig over mig, fordi han havde fjernet noget, han kaldte kildekoden. Jeg spurgte, om vi ikke bare kunne kilde den lidt frem igen, hvorefter han kiggede meget opgivende på mig. Heldigvis havde han gemt dimsen i en backup, eller hvad det nu var. Han fandt det frem, satte koden ind, der hvor sådan en nu skal sættes ind, hvorefter vi kiggede på det. Men nu havde pludselig alle sider et kommentarfelt forneden. Og det giver jo ingen mening, det er jo absolut ikke nødvendig på alle menusiderne. Så prøvede jeg at forklare ham, at jeg kun ville have det under opskrifterne, hvorefter han svarede “Men det kan du ikke få” og jeg svarede “Men det vil jeg ha’!!!” Så holdt vi rygepause, hvorefter jeg bad ham fjerne kommentarfelterne igen. Denne gang fjernede han kildekoden fra både hjemmesiden og backup’en, for på den måde at sikre, at jeg aldrig mere kunne gøre det mod ham. Han bliver klogere. Jeg har ikke opgivet mit mål, om at have kommentarfelter under hver opskrift.
Så skulle vi have fundet en knap til undermenuerne, som jeg kunne lide. “Jeg vil ha’ en gryde”. Men nej der var ingen gryder, der så ud, som gryden i mit hoved. “Jeg vil have en krydderurt”. Men heller ikke det fungerede. “Jeg vil have en stor kokkekniv”. Men når man googler “stor farlig kniv”, så får man altså nogle helt forkerte billeder. Endelig fandt vi den rigtige kniv. Så skulle der findes den rigtige teksttype. Det tog også lidt tid. Men endelig fik vi da det på plads.
Så havde vi problemer med forsiden, for den vil heller ikke som jeg vil have. Efter mange rygepauser, mange frustrerede hulk fra min lillebror, adskillige højlydte støn og endnu flere “Jeg vil ha’!!” og “Det kan du ikke få” fandt vi endelig nogle kompromiser, hvor lillebror bandede knap så meget og jeg begyndte at smile igen.
Men så kom vi til selve blog-delen. Det her sted du læser lige nu. Jeg krævede en blog på forsiden og så startede vi forfra med bøvlet på forsiden, råben frem og tilbage og flere smøger. Vi endte med dette kompromis. Så skal sådan et sted her have et navn. Det var en hård fødsel, men vi blev enige om titlen “Inde i mit hoved”. Mens lillebror satte det op , begyndte jeg højlydt og absolut på ingen måde smukt at synge “In my heeeeaaad, in my heeeeeeeaaaaaaaad, zombie, zombie, zombæ æ æ æ æ”. Stakkels lillebror. Men jeg fik min side. Så skulle vi finde en titel, til hovedmenupunktet, som mit hoved skulle ligge under. Efter adskillige skænderier om navne, hvoraf alle mine forslag var for lange, i følge min lillebror, må vi nu leve med titlen “Diverse”, indtil vi finder på noget bedre. Den dreng har et meget mærkeligt forhold til menulinjer. Titlerne må ikke blive for lange, for så kommer de til at stå i to linjer, og det ser dumt ud at linje to kun har ét menupunkt. Jeg prøvede så at berolige ham med, at jeg måske finder på flere menupunkter efterhånden som siden udvikler sig og så gør det jo ikke noget, at der er to linjer. Det skulle jeg aldrig have sagt, han blev helt grå i hovedet, beordrede mig højlydt til at placerer yderligere punkter under de allerede eksisterende punkter, skældte ud over at jeg har brugt engelsk i et menupunkt og dansk i de andre og så gik vi ind i en lang diskussion om navnet “Karamel-æble sticky-icky-icky upside-down kage”. Han forstår da heller ingen ting.
Det her med at lave en hjemmeside faktisk er hårdt. Både for mig og min lillebror, men måske mest for lillebror. Jeg tror slet ikke, han var klar over, hvad han gik ind til, da han indvilgede i at hjælpe mig. Stakkels lillebror. Måske ordene han leder efter ikke er underlige, mærkelige og tortur, men i stedet urimelig, insisterende og frustrerende.
Det du skal vide nu er, at al ros for hjemmesidens opsætning bør gå til min meget tålmodige, hulkende, storrygende og råbende lillebror. Han skal leve med mig som storesøster.
You must be logged in to post a comment.