I dag har jeg tilbragt dagen på Brande Højskole til “En dejlig torsdag”. Det er et fantastisk arrangement Brande Højskole afholder én gang årligt for kommuner og institutioner, og andre der kan have interesse i højskolens arbejde.
Højskolen tager sig af skoletrætte unge, unge, der har haft svært ved at følge med i skolen, unge der skal integreres og lære dansk, ordblinde osv. De unge lærer både traditionelle fag som dansk og matematik, men de lærer også at indgå i dialoger, de lærer om det danske samfund og de lærer vigtige sociale egenskaber, de unge skal bruge på deres videre færd ud i verden,
Hvert år er der to forskellige oplæg fra foredragsholdere, en elevoptræden og fremvisning af elevernes evner, undervisningen o.l. Jeg har gennem årene hørt fantastiske oplæg af foredragsholdere som præsten Kathrine Lilleør, skuespilleren Peter Larsen, advokat Gry Rambusch og mange. I år fik vi et oplæg fra en socialkonsulent med erfaring i konflikthåndtering i mødet med udsatte børn og unge. Han fortalte om sit arbejde med bl.a. indvandrerfamilier og de konflikter, der kan opstå, når forskellige kulturer og generationer mødes og forsøges kombineret. Jeg tror, han har ret i, at det især kan være børnene og de unge, der kan blive tabere i det store skel, der nogle gange kan være på tværs af kulturer og generationer.
Derefter havde fik vi elevoptræden og jeg er altid imponeret af disse unge mennesker, der stiller sig op, er sårbare og viser en hel sal fyldt med socialrådgivere, pædagoger, jobkonsulenter m.m. Når man ser på disse unge mennesker, er jeg ikke i tvivl om, hvad de føler. Man kan rigtig ofte se de bærer deres følelser uden på tøjet. Jeg kan se, hvem der er beklemte, generte, hvem der gerne vil fremstå stærkere og sejere end de er osv. Men hver gang går de på med krum hals, og viser os det oplæg, de har forberedt. Og hver gang er jeg imponeret, for de her unge mennesker gør noget, jeg aldrig selv ville kunne gøre. De stiller sig op, blotter deres indre, viser deres usikkerhed og laver en optræden for os alle. Og de gør det med stolthed.
I år var dog, efter min mening, den mest imponerende optræden. To unge mænd havde brugt et af skolens fag til at udtrykke sig gennem rap. Og det ville de gerne vise os i år. Det var tydeligt, at den ene var mere nervøs end den anden. Det var tydeligt, at den ene forsøgte at virke mere sej, end han egentlig følte sig. Men skide være med det, deres rap var helt fantastisk. Der var lavet musik til de to stykker de fremførte og teksterne, som de selv havde skrevet, var både dybe, sjove, ærlige og sammenhængende. I det første stykke fortalte de om, hvor livet var gået galt for dem selv. Hvordan de var kommet ind på det forkerte spor, hvordan de var kommet til at hænge med “de forkerte fyre”, havde lavet noget lort, havde røget hash osv. Den handlede samtidig om, at erkende sine egne fejl, tage ansvar for sit eget liv og forsøge at komme videre. Det var så ganske flot skrevet og fremført, at jeg ikke er i tvivl om, at de to knægte her, har en fremtid i den verden, hvis de virkelig vil det og virkelig knokler for det. Den anden sag var en hyldest til Brande Højskole, til deres lærere, deres forstanderpar og til de ting de lærte på skolen. Den var fyldt med humor, kærlige drillerier og taknemmelighed for det, skolen giver dem. Hvis I læser det her drenge, så skal I bare vide, I var pisse dygtige i dag, og I gjorde noget, som jeg, en voksen kvinde på 31 år med forholdsvis godt styr på livet, aldrig ville kunne gøre. I stod frem på en scene, fremførte jeres kunst, jeres historier og I gjorde det sgu med stolthed og ærlighed.
Efter drengenes optræden blev salen delt i tre grupper, for at komme ud i klasselokalerne og møde flere af skolens elever. Jeg fulgte en gruppe der hed “Rengøring og to-sprogede”. I det første klasselokale mødte vi fire drenge, der fortalte om rengøringsreglerne på skolen. De fortalte om, hvordan de selv skal gøre deres værelser rene, hvordan lærerne kommer rundt og kontrollerer rengøringen og oprydningen, samt om point-systemet. De unge kan få mellem 1 og 10 point for rengøringen og hyggestemningen på deres værelser. De vinder ikke noget, men den interne konkurrence og æren, får dem alligevel til at kæmpe for de gode point. De fire drenge fortalte også ganske ærligt, at de var på et såkaldt rengøringshold, fordi de ikke er så gode til det der med rengøring endnu. Men samtidig viste de også, at de forstod vigtigheden af, at kunne holde sit eget hjem rent og pænt. I fire drenge skal også vide, I gjorde det hamrende godt. Og jeg vil stå ved mit tilbud, hvis I mener, I skal have 15 kr. i timen, for at gøre rent, så har jeg en mc-klub, der hellere end gerne vil hyre jer.
I klasselokalet ved siden af, hørte vi fire to-sprogede drenge fortælle om deres sprogtræning. De har været i landet i mellem 14 måneder og 4 år. I deres oplæg fortalte de, på rigtig flot dansk, hvordan deres danskundervisning foregår, ligesom to af dem viste os, hvordan de med udgangspunkt i billeder, forklarer og fortæller på dansk, hvad billederne forestiller og derefter reflekterer over billederne og hvad de fortæller. En fortalte om et job, han havde haft på et VUC på Sjælland, hvor han lavede mad. Med tanke på, hvad de kommer fra og de udfordringer de har, så synes jeg, deres dansk var fantastisk flot. Jeg var især imponeret af den unge mand, der var “ordfører” på oplægget, samt en af de andre, der kun har været i landet i 14 måneder. Den første unge mand, havde valgt at tage sin danskprøve 2 om, så han kunne få en bedre karakter og blive bedre til dansk, hvilket jeg synes, er en enormt stor og moden beslutning. Den anden unge mand, havde et utroligt flot sprog, for en, der ikke har været her længere. I fire var også helt enormt dygtige, og noget af det, der altid slår mig er, den enorme høflighed og respekt, I møder os med. Det tror jeg, vi er mange der kunne lære af.
Generelt skal skolen have min største ros, for deres arbejde med disse unge mennesker. Jeg kommer på mange skoler, i mange institutioner og på mange virksomheder, men Brande Højskole er det eneste sted, hvor jeg møder så mange mennesker, der møder mig med så store smil, der ser mig i øjnene, der ikke er bange for at fortælle om sig selv og deres udfordringer og som så tydeligt i både kropssprog og taler viser, hvilken stolthed de bærer på indvendig og den livsglæde, de alle er fyldte af. Hvis alle vores institutioner kunne lære vores unge mennesker, at bære sig selv på den måde, ville verden se meget anderledes ud.
Efter elevoplæggene er der frokost og her er skolen altid vært ved et helt fantastisk frokostbord tilberedt af de unge mennesker på stedet. Frokosten har altid et tema, og jeg har prøvet mange nye spændende ting. I år var temaet afrikansk mad, hvor vi bl.a. fik peppadew med rejer, sambusa, bobotie, fisk i fad, kyllingebryst i appelsinsauce, masala ris, spinatgryde, lam i masala og meget andet. Og for første gang i mit liv, smagte jeg en ret med lam, som jeg rent faktisk kunne lide. Det smagte så godt, at jeg var nødt til at tage af det to gange. Heldigvis samler de altid retterne og opskrifterne i et lille hæfte, som jeg tager med hjem og gemmer. Så hvis I er heldige, får I måske lov at se nogle af opskrifterne herinde med tiden. De unge mennesker på højskolen gjorde et fantastisk arbejde med maden og servicen. De var gode til at rydde af efter os, sørge for at vores glas var fyldte og under hele frokosten var de fyldte med smil og høflighed. Det gjorde I altså godt alle sammen.
Her får I, i mellemtiden, et billede af nogle af de ting, der landede på min tallerken i dag.
Efter frokosten fik jeg en smøg i rygepavillonen og fik samtidig en snak med to unge mænd, heraf den ene fra rengøringsholdet. De fortalte om deres ophold på stedet, deres drømme for fremtiden og hvad det var, der var gået galt for dem. Den unge mand fra rengøringsholdet kommer fra Helsingør, tror jeg det var. Han fortalte, at han har været på højskolen i 2½ måned nu, og selvom han er glad for at være der, glæder han sig også til at komme hjem. Han drøm er, at komme til at arbejde med unge mennesker med problemer, så de også kan finde den rette vej i livet. Jeg tager hatten af for hans åbenhed og ærlighed, hans fremtidsdrømme og håb, og jeg håber, at han opnår alle sine drømme.
Dagens sidste foredrag var skiftet ud med en lille koncert med Dissing, Dissing, Las og Dissing. Eftersom jeg er vokset op i et hus, med masser af musik fra forskellige årtier, så er jeg også vokset op med Povl Dissing. Det var helt fantastisk at opleve ham, hans sønner og deres husven og hans musik fra 60’erne og frem til i dag. I får også lige lidt billeder af eftermiddagens underholdning.
En dejlig torsdag på Brande Højskole er i sandhed en dejlig torsdag. Og selv min mand har gavn af dagen, får når vi alle er på vej hjem, står en del af de unge mennesker og hilser os farvel, mens de med store smil udleverer en rulle Smil til os hver. Og eftersom jeg ikke kan lide Smil, er det altid Claus, der får den, når jeg kommer hjem. Det er han rigtig godt tilfreds med.
Til Brande Højskole: I gør et helt fantastisk stykke arbejde. Jeg nyder mit årlige besøg hos jer, og selvom foredragene altid er fantastiske, er det dog mest de unge mennesker, jeg ser frem til at møde, høre, se og opleve. I gør et fantastisk arbejde med at give de unge mennesker en stærk ballast, så de er klædt på til den verden, der venter dem.
Til alle eleverne på Brande Højskole: Hold kæft hvor er I gode. Jeg ved, at I alle deltager i forberedelserne og afviklingen af “En dejlig torsdag” og I knokler, for at give en flok fremmede mennesker, I slet ikke kender. I møder os med høflighed, venlighed, smil, åbenhed og ærlighed. I er ikke bange, for at vise os, hvem I er og I viser jer selv og skolen frem på en måde, jeg aldrig ville turde. I har min dybeste respekt.
Jeg glæder mig til “En dejlig torsdag” næste år.
You must be logged in to post a comment.