Det meste af året, forsøger jeg at opføre mig efter min alder. Sådan da. Men når det kommer til jul, går det helt galt for mig. Egentlig er jeg meget imod, at butikkerne starte med juletilbud, pynt og julesange allerede i oktober, som regel ser jeg det første julepynt i butikkerne allerede dagen efter min fødselsdag og det er altså for tidligt. Men samtidig begynder julesangene at køre i hovedet på mig allerede i starten af oktober og mine jule-cd’er bliver fundet frem fra gemmerne.
Min mand er ikke verdens største juleelsker, så for ikke at ødelægge december helt for ham, skjuler jeg mit julehumør indtil i slutningen af november. Det går så desværre ud over min søde kollega Finn, der så absolut heller ikke er julefan. Da han havde 25 års jubilæum i december forrige år, skyndte jeg mig at købe et lille juletræ i potte, jeg lavede en masse julepynt af Arsenal-banner og logoer, jeg bandt marcipanbrød fast på træet i farverige bånd og satte en lille lyskæde på. Finn blev faktisk rigtig begejstret for sit juletræ.
I år begyndte jeg i oktober, at synge julesange for Finn, når jeg ringede til ham. Hans kollega Diana, der deler kontor med ham, synes det er vældig morsomt, når jeg ringer og synger for Finn. Finn derimod, har nu fået så meget angst over min julesang, at det første jeg hører, når jeg ringer til ham er “DU MÅ IKKE SYNGE!” Så jeg begyndte at ringe til Diana og synge, hvilket fik Finn til at kaste sig ind over sit eget bord, så han kunne nå hendes telefon og smække røret på. På et tidspunkt prøvede han endda at bilde mig ind, at telefonlinjen mellem vores kontorer var nedlagt. Stakkels Finn. Så for at trøste ham og Diana lidt, lavede jeg en julekalender til dem hver. Dem er de vist ret glade for.
Herhjemme går jeg også gerne juleamok. Blandt andet er jeg ganske forelsket i rystesnekugler af enhver art og har nu hele 41 forskellige rystesnekugler. Min samling kunne have været større, hvis ikke halvdelen af mine kugler sprang en vinter. Det var en sorgens dag, da jeg åbnede mine kasser og glasskår og glimmer og falsk sne dryssede ud over det hele. Nøj hvor jeg tudede. Jeg tudede igen, da jeg stod i Tivoli og fik en af de helt store flotte rystesnekugler i 30 års fødselsdagsgave af min søde mand. Rystesnekugler re noget ganske magisk for mig.
Jeg elsker juletræet, så meget faktisk, at vi et år måtte have to juletræer. Jeg fik overtalt min søde mand til, at sætte juletræ op allerede den første søndag i advent og ignorerede fuldstændig hans advarsler om, at træet ville være nøgent, inden vi nåede juleaften. Ganske rigtigt, ud med træet, støvsuge mit gulv af flere omgange (jeg finder stadig en grannål i ny og næ) og ind med et nyt træ igen. Okay, jeg har lært det nu, juletræet må først komme ind et par dage før juleaften. I år får jeg slet ikke noget juletræ, vi er nemlig ikke hjemme juleaften. Og samtidig har vi jo fået hvalpen Tayson, der er en meget nysgerrig hund med kløende tænder. Jeg kan se katastrofen for mit indre blik, når han tror, at han skal lege i træets grene eller vil lege “trække tov” med lyskæden. Så det er mit helt eget valg, ikke at få et juletræ i år. Suk, det bliver nu ikke rigtigt det samme altså.
En anden vigtig ting i julemåneden er julefilmene. Jeg har en rimelig stor samling og der er nogle film, der skal ses hvert år i december. Jeg skal se de to første Alene Hjemme film. Det er et must. Jeg skal også se alle tre Tror du på Julemanden film. Og Miraklet på 34. gade, ih hvor jeg tuder hver gang jeg ser den film. Og jeg er ikke for stolt til at indrømme, at jeg også tuder, når jeg ser Polarekspressen. Den film er fantastisk. Og Scrooged med Bill Murray, jeg er ved at dø af grin hver gang jeg ser den. Jeg har også en større samling af juletegnefilm. Og jeg ser gerne dem alle sammen. Når altså jeg kan få min mand ud af huset. Han kan godt blive lidt træt af at se alle mine julefilm. Dog ser vi altid Die Hard og Die Hard 2 sammen. Ja de tæller også som julefilm i min verden. Og The long kiss goodnight. Jeg elsker den film. De er måske ikke typiske julefilm, men for mig er de julefilm, og jeg ser dem kun i december.
Så er der julehyggen i motorcykelklubben, det er også et højdepunkt. En af klubbens børn, Bettina, og jeg bager en masse julegodter sammen til klubben. Listen virker til at blive længere hvert år, men pyt med det. Vi sætter en hel weekend af til bageriet, vi hygger os, vi får prøvet en masse nye ting og min mand ligger helt stille på sofaen, og venter på at få lov at prøvesmage alt hvad vi laver. Og det er meget heldigt, for jeg kan faktisk ikke selv lide halvdelen af det vi laver. Jeg er ikke meget for alt det der juleknas og julekræs. Jeg kan godt lide de store chokoladejulemænd, man kan købe i pakker af to, men klejner, honninghjerter, pebernødder, konfekt osv. er bare slet ikke mig.
I klubben sætter vi juletræ op, vi laver gløgg, æbleskiver, varm kakao og har masser af julegodter og så hjælper børnene med at pynte klubben og juletræet. Det er en rigtig hyggelig aften, som især ungerne elsker. Okay, jeg elsker det også, jeg synes det er så hyggeligt.
Men den vigtigste dag er selvfølgelig d. 24. december. Åh jeg vågner hvert år med kriller i maven, julelys i øjnene og store forventninger til dagen. Til middag mødes jeg med motorcykelklubben på byens værtshus. Så sidder vi og får en øl, ønsker hinanden glædelig jul og hygger os med hinanden. Kl. 16 starter Disney’s juleshow, som jeg ser hvert år. Det kan da godt være, at jeg er 32 år gammel, men der er ingen aldersbegrænsning på Disney’s juleshow, så vidt jeg kan se. Jeg kan alle sangene og alle tegnefilm og replikker udenad, hvilket imponerede mine papbørn en hel del, første gang vi holdte jul sammen.
Og så kommer vi til dagens højdepunkt. Når hele familien samles omkring bordet, den lækre mad, hyggen og stemningen. Og det bliver kun bedre, hvis jeg kan få lov at dække op med mit Disney juleservice. Ja, selvfølgelig har jeg Disney juleservice, jeg har tallerkner, glas, skåle, fade, krus og meget mere. Tro mig, der findes ikke et mere magisk julebord, end et bord dækket med Disney’s juleservice. Hele min familie synes vist at jeg er tosset, men hvad gør det, jeg synes det er magisk.
Jeg elsker julemaden, men det der ris a la mande er altså ikke lige min stil. Jeg forstår ikke konceptet, så jeg har aldrig vundet en mandelgave. MANDELGAVEN!!!! Pokkers, her gik jeg lige og troede, jeg var færdig med årets gaveindkøb, men jeg havde fuldstændig glemt mandelgaven!!! Nå, det må jeg få kigget på i næste uge.
Tag ikke fejl, jeg elsker da også at give og få julegaver. Jeg synes det er så hyggeligt at se, hvad folk får, om de bliver glade for det og selvfølgelig også at se, hvad jeg selv får.
KOM SNE KOM JUL KOM GAVER TIL MIG!! NU!!!!