Forberedelse: 20 minutter

Tilberedning: 15 minutter

Nok til: 6 stk.


Ingredienser:

  • 1 rulle færdig croissant dej
  • 1 æble
  • Brun farin
  • Kanel
  • 50 g. smeltet smør

Sådan gør du:

  • Skær dit æble i 8 både, fjerne kernehuset og spis 2 både
  • Rul dejen ud og pensl den med smeltet smør
  • Drys en stor teskefuld brun farin ud over hver croissant og drys kanel ud over farinen
  • Læg et æblestykke på hver croissant i den brede ende og rul dem sammen
  • Læg dem på en bageplade med papir, med den lukkede side ned. Pensl dem med smør, drys kanel over og bag dem ved 185 grader i 15 minutter
  • Lad dem køle på en rist et par minutter inden servering. Server evt. med creme fraiche eller vaniljecreme

Denne croissant er ungernes næst-yndlings croissant og den min mand bedst kunne lide. Men han er også meget glad for æblekage, æbletærte og alt hvad der ellers indeholder varm æble, kanel, brun farin osv. Så jeg var faktisk ikke særligt meget i tvivl om, at denne udgave af en croissant ville være hans favorit. Du kan næsten ikke finde en nemmere eftermiddagskage at lave.

1

Du skal selvfølgelig bruge en færdiglavet croissant dej, et æble, farin, kanel og smeltet smør. Jeg smeltede ca. 50 g. smør og det var så rigeligt.

2

Start med at skære dit æble i 8 både, fjern kernehuset og spis 2 af bådene. Du skal kun bruge 6 æblebåde.

3

Rul dejen ud. Husk at sætte kaffe over for resten.

4

Pensl hver croissant med smør over det hele.

5

Tag en god teskefuld med top brun farin og fordel over croissanten.

6

Drys lidt kanel ud over croissanten, jeg brugte ca. det halve af min 1/8 ske til hver croissant.

7

Læg en æblebåd på hver croissant og rul. Hvis du synes æblestykkerne er for store, så del den på langs igen. Men det behøver du ikke if. min mand.

8

Rulle rulle rul og så croissanten klar. Pyt med at den ikke kan lukke i siderne, det skal nok gå.

11

Læg dem med den lukkede side ned, pensl dem med mere smeltet smør og drys kanel på dem. Bag dem ved 185 grader i 15 minutter.

12

Læg dem på en rist og lad dem køle af. Pas på, smør og sukker er pænt varmt, jeg endte med at få mig et brændesår af det. Og min mand rystede på hovedet og grinede af mig, som han plejer. Hvorefter han bad mig stikke fingeren i et glas vand i mindst 30 minutter, eller indtil det ikke længere gjorde ondt at tage den op af vandet. Han har læst op på sin brændesårsbehandlingsmetoder.

13

Lad dem køle lidt, inden du sætter tænderne i en. Æblestykkerne er møre, men holder samtidig formen, de er ikke smattede. De er faktisk helt lækre. Lige en lille klat creme fraiche til havde været fantastisk. Det ved jeg så næste gang.