I de gode gamle dage

Jeg er netop hjemvendt fra en skøn vinterferie med hele min tossede familie. Vi tilbragte ugen i et sommerhus ved Floulev, 14 mennesker i alt, den yngste er 6 måneder og den ældste er 60 år. Vi har virkelig nydt vores ferie, som vi har gjort til en fast tradition hvert andet år. Første gang vi var af sted, var i også i Floulev i sommerhus i 2013. I 2015 var vi på Als i et sommerhus, der godt nok havde soveværelser og spisestole nok til 16 mennesker, men som derudover absolut ikke var indrettet til så stor en flok. Så derfor valgte vi i år at vende tilbage til Floulev, hvor vi særligt så frem til et besøg i Floulev Centret, der i bund og grund er et lille lokalt loppemarked med 50 stande i en bygning lige overfor sommerhuset.

Som noget nyt i år, valgte vi at tage på rundtursloppemarked i Hvidbjerg f km. fra sommerhuset. Der har en flok lokale loppekræmmere slået sig sammen om at have loppemarkeder samme dag. De har lavet brochurer og alt muligt, så man kan køre rundt og besøge en hel stak forskellige kræmmer på én dag. Jeg har hørt om running dinner før, hvor man spiser forret i ét hus, hovedret i det næste og dessert i det sidste, men jeg har aldrig før prøvet et running loppemarked. Det var super hyggeligt, og faktisk rigtig sjovt sådan at køre rundt. Vi fandt de mest mærkværdige ting og særligt faldt min svoger og jeg over en stak gamle kogebøger ved første stop. Sjældent har jeg været så begejstret for kogebøger, som jeg blev lige der. Jeg blev den stolte af ejer af hele tre flotte bøger fra henholdsvis 1945, 1946 og 1949, hvilket satte gang i en støre jagt på kogebøger fra før 1980. Da ferien var slut pakkede jeg 25 nye kogebøger i bilen, dog ingen så fine og gamle som de tre første jeg købte. Min far, svigerinde og jeg brugte resten af eftermiddagen på at kigge i særligt de tre ældste af bøgerne og sikke mange grin vi fik. Derfor vil jeg nu give dig et indblik i et liv, meget anderledes end det liv vi kender i dag.

I dag skal vi kigge i bogen “Mad og Køkken – Lærebog i madlavning” skrevet af Esther Scheel og Bodil Westergaaard fra 1946. Den er simpelthen en guldgrubbe af gode råd, god mad og en indsigt i en helt anden og svunden tid.
Det første vi møder i bogen er et forord fra Formanden for De danske Husmoderforeninger, Ingeborg. Selvfølgelig. Hun fortæller os flg. (skal læses med en Morten Korch -værdig husmoderstemme):

I den Tid, vi nu oplever, er Interessen for det huslige Arbejde
vokset betydeligt, baade samfundsmæssigt og hos den enkelte
Husmoder – ligesom Forstaaelsen af, hvad det huslige
Arbejdes rette Udførelse betyder for Slægtens Sundhed og for
Samfundsøkonomien. Der kræves i Virkeligheden til det
huslige Arbejde, en omfattende Uddannelse, som til alt andet
Erhvervsarbejde – en Kendsgerning, som først i de senere Aar
er ved at vinde Indpas herhjemme!

Ja undskyld mig, men jeg var ved at dø af grin. Mit grin døde lidt, da jeg først på side 232 mødte den første opskrift. Det kræver tydeligvis en frygtelig stor viden, at lave mad. Meget mere, end jeg har vidst hidtil, så måske du bør ignorere hver eneste opskrift, jeg har delt med dig hidtil. Jeg har åbenbart overhovedet ikke anet, hvad pokker jeg lavede. Og er jeg den eneste der tænker, at der lægges lige rigeligt pres på husmødrenes skuldre her?
Det næste vi møder i bogen er (hold nu fast) en “Brugsanvisning til Mad og Køkken”!!!! Og her gik jeg helt naivt og troede, at man bare slog op i en bog, læste den og brugte det, man nu synes bedst om. Men næ nej, følg nu med:

Bogens første Del – Køkkenøkonomi – skal De læse igennem, saa
De bliver klar over Deres Ansvar for Familiens Ernæring og samtidig
lærer, hvordan De kan paatage Dem det Ansvar. Siden har De det altid
ved Haanden til at slaa op i, naar der er noget, De er i tvivl om.

Er jeg den eneste der tænker, at vi missede et par timer i hjemmekundskab (nu madkundskab)? Nå (eller “naa”), dernæst kommer dette:

Bogens anden Del – Madlavningens A, B, C, – skal De ligefrem lære.
Saa vil De kunne arbejde frit og selvstændigt med Deres Mad og selv finde
nye Veje.

Javel ja, og her må jeg så skuffe dig, vi er endnu ikke kommet til selve opskrifterne. Nej nej, del to handler om teknikker og meget, meget andet. Men nu kommer:

Bogens sidste Del – Opskrifterne – kan De forhaabentligt faa Glæde af.
Ved at give den nødvendige Tillavningstid og den effektive Arbejdstid ved
alle Retter, haaber vi at have orienteret selv uøvede Husmødre eller andre,
som har Lyst til at lære at lave Mad. Da vi ikke alle sammen arbejder lige
hurtigt, har vi ladet en Plads staa, saa De selv kan indføre den tid, De
behøver, ved de forskellige Opskrifter, naar De er bleven vant til at lave en Ret.

Så er vi der endelig, og jeg synes faktisk det var meget smart, at lade en plads stå, så man kan skrive ned, hvor meget tid man selv bruger.
Bogen fortsætter herefter med et lille skrift fra de to forfattere, der slutter af med dette motto:

Det bedst mulige Resultat for den mindst mulige Udgift og med den mindst mulige Anstrengelse.

Se det er da et motto, vi alle kan blive enige om. Men inden du bliver for begejstret, bør du nok læse dette til ende, så du får et lille indblik i, hvilke opskrifter der blandt andet er at finde i denne bog.

De første 82 sider af bogen handler om Madøkonomi, og her går de virkelig i detaljer med bl.a.:

  • Næringsstofferne
  • Hovednæringsstofferne
  • De beskyttende næringsstoffer
  • Vitaminernes virkning
  • Vitaminernes bevaring
  • De uorganiske næringsstoffer

Der er altså meget mere at skrive om vitaminer og nærinsstoffer, end jeg troede og allerede her begyndte jeg at forstå, hvad Formand Ingeborg mente i sit forord. Dernæst går den videre med en meget grundig gennemgang af varekundskaber, og her begyndte jeg at studse lidt. Det er en meget omfattende liste, der dækker alle grupper af kød (okse, kalv, svin, får, hest, kanin, fjerkræ, vild, fisk), men også æg, mælkeprodukter, kolonialvarer, kornprodukter, mel(jeg troede det var et kornprodukt?), krydderier, grøntsager, frugter, nødder, tørret frugt, konserveret frugt osv. Der er altså meget, meget omfattende liste, vi her har gang i. Og det var her jeg faldt over punktet “Slagteaffald”, den billige slags kød. Jeg citerer og så siger du bare til, når du finder “fejlen”:

Under den tekniske Betegnelse “Slagteaffald”, som i sig selv
er yderst vildleden, da vi jo altid ellers ved Affald forstaar
noget, der skal kasseres, gaar en lang Række gode Fødemidler, som
for adskilliges Vedkommende er baade lækre og endda særlig sunde og
nærende. Det drejer sig om Hoved, Hjerne, Tunge, Mørbrad, Knogler med
Kød, Blod, Fedt, Talg, Hale, Tæer og Svær, Lever, Brisler, Hjerter og
Nyrer og Yvere og Mellemgulv, Kallun, som bruges saa lidt her til Lands,
men i England og Frankrig regnes for en stor Delikatesse.

Fandt du fejlen? Hvad pokker laver mørbrad i listen over slagteaffald? Jeg troede, det var en fejl, men jeg fandt mørbrad listet som slagteaffald flere steder i bogen. Der kan man så bare se.

Jeg læste lidt videre i bogen, indtil jeg igen faldt over et punkt, hvor jeg igen måtte sende Formand Ingeborg en anerkendende tanke. Nu skal du holde dig i mente, at denne bog er en grundig indføring i husmoderens pligter og ansvar for slægtens sundhed og samfundsøkonomien.

Jo jo, en god husmoder ved skam, hvornår der skal jages, samt hvad der er kendetegn på unge og sunde dyr, harer og fuglevildt. Har du for resten lagt mærke til, at måger er på listen?

Kendetegn paa unge Dyr og Harer er, at Ørene nemt rives itu. Tænderne
viser ogsaa Dyrets Alder. Kendetegn paa sunde Dyr og Harer er et tæt, glat
Haarlag og god Foderstand, helst lidt Fedt.
Fuglevildt maa købes med stor Forsigtighed. Vi maa først og fremmest
sikre os, at Fuglene er unge, det vil sige, at Næbbet er blødt og Huden
under Vingerne skør, og at de er sunde, det ses paa det blanke, tætte
Fjerlag, og til sidst, at Fuglene ikke er skudt sønder og sammen. En Agerhøne
med Brystskud er ikke meget værd.

Se, er du ikke bare vildt glad for at vide det? Husk det nu, næste gang du går i Bilka og køber måger til aftensmaden, blødt næb, skør hud og blankt, tæt fjerlag.

Et andet pudsigt punkt, jeg faldt over, var henlægning af æg. Godt nok har min mand længe påstået, at æg ikke behøver være i køleskabet, at det er noget man har fundet på i nyere tid, og godt nok ved jeg godt, at min mand er en anelse ældre end mig, men alligevel….. Du skal få hele afsnittet i dets fulde længde, og så må du selv vurdere, hvad du tænker om det.

Æg skal opbevares koldt og tørt. Hvis vi er saa heldige at kunne faa
en Uges Forbrug ad Gangen fra Landet, kan det altid betale sig. De staar
bedst i et aabent Æggestativ.
I de Husholdninger, hvor vi har Plads til at opbevare dem paa et tørt og
køligt Sted, er det god Økonomi at sætte Æg hen, naar de er billigst.
Nylagte rene, hele Æg opbevares i flere Maaneder, hvis de forsigtigt lægges
ned i en Kalkvandsopløsning – ½ kg. læsket Kalk til 10 Liter Vand -.
Fire-fem Dage efter, at Æggene er sat hen, tilsættes 100 gr. Salt. Naar
Æggene har staaet i denne Væske i tre Uger, kan de tages op og stilles
tørt og koldt.
Vi kan ogsaa lægge Æggene ned i en Vandglasopløsning – en Liter
Vandglas til 10 Liter Vand passer til 7-8 Snese Æg. De skal blive staaende
i Opløsningen, til de skal bruges. De præserverede Æg kan bruges i al
Madlavning, hvor de ikke skal være raa, men ikke til at koge eller spejle.
Som Regel lægges de ned i Maanederne Marts-April-Maj. Paa Landet
hvor Folk selv har Hønsehold dog oftest i August.

Nå, hvad tænker du så? Jeg ved, at jeg tænkte noget i retning af “ad, ad, adadadad ad!” I en af de andre bøger, går de mere i dybden og beskriver grundigt flere forskellige måder at henlægge æg på. Det er faktisk en meget omstændig proces, der kræver en hel del tid og arbejde. Hvor er det da rart at kunne gå ned i Brugsen og hente 15 stk. af gangen, som det passer mig. Livet er da vist blevet noget nemmere de sidste 70 år.

En anden pudsig ting, jeg fandt i bogen var dette:

Se det er jo et mærke, man kan genkende hvor som helst og når som helst. Jeg morer mig dog særligt over teksten under logoet. Der fandtes simpelthen en lov om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter! Ja ja, vi lærer noget nyt hver dag og indtil videre har jeg lært, hvordan jeg ser om min vildfugl er et ungt dyr, hvordan jeg hengemmer æg og at mørbrad tæller som slagteaffald.

Så kom vi til kapitlet om varmeenergi og pludselig kan jeg mærke, at der var fag i skolen, hvor jeg nok burde have hørt bedre efter. Ud over at gennemgå fordele og ulemper ved gas køkken kontra elektrisk køkken, gennemgår de også brændselskomfurer og madlavning ved petroliumsvarme. En helt ukendt verden, men skulle apokalypsen komme i morgen, så find mig, jeg har bogen der kan fortælle os, hvordan vi tilbereder vores måger på et brændselskomfur. Selv tak.
Kapitlet starter med en lille sød historie, som jeg simpelthen er nødt til at dele med jer. Jeg var ved at dø af grin.

Jeg har personligt set en Direktørfrue, hvis Mand købte en moderne Villa
med elektrisk Køkken i Byens Udkant, paa det bestemteste vægre sig ved
at flytte ind, hvis Køkkenet ikke blev lavet om til Gas. Det var ved at udvikle
sig til et celebert Skilsmissedrama, da Direktøren holdt ligesaa stædigt
paa, at hun skulde gennemprøve det elektriske Køkken, før det blev pillet
ned. Heldigvis fik Kvindens aldrig nok saa priste blide Føjelighed Overtaget,
og Fruen flyttede ind til Trods for Elektriciteten – og da der var
gaaet seks Uger – den aftalte Prøvetid – erklærede hun, at hun slet ikke
kunde begribe, hun nogensinde havde kunnet nøjes med Gas! Maaske kan
en og anden Husmoder lære lidt af denne lille Hverdagshistorie. Jeg ved,
den har mange Paralleller, derfor optræder den her!

Jeg synes, der er to ting, der er værd at bide mærke i her. Først dette celebre skilsmissedrama, der næsten udspillede sig for læserens øjne. Var der måske en direktør der havde glemt ordsproget “happy wife, happy life”? Og gad vide hvordan overskrifterne havde set ud på datides Se & Hør? “Direktørfrue skiftet ud med nyeste model, se alle billederne på side tre.” Det er sådan nogle tanker, jeg kan sidde og grine over en halv aften.
Men dernæst synes jeg, at vi alle skal hæfte os MEGET ved sætningen “kvindens aldrig nok så priste blide føjelighed”. Det var ca. heromkring min stakkels fader fik et hosteanfald så voldsomt, at jeg næsten frygtede det ville tage livet af ham. Jeg måtte læse det højt for ham et par gange, før han faktisk troede på, at det er det der står i bogen.
Jeg har så også lært af kapitlet, at der i 1946 var to forskellige priser på elektricitet, afhængig af husholdningens størrelse, ligesom også nogle kommuner gav billigere strøm på visse tider af dagen. Dog var en ny “elektricitetstarif” på vej ind over landet, hvilket betød, at man skulle betale en fast pris pr. rum og derved ville få samme lave pris på både lys og kraft. Denne “nye” tarif dækkede det meste af Sjælland i 1946, og man forventede, at det ville blive indført over hele landet. Og i dag tænder vi bare for lyset og for komfuret, uden overhovedet at tænke over, hvor strømmen kommer fra og hvor meget den koster.
Men nu kommer vi til punktet, hvor jeg føler, at jeg skulle have hørt bedre efter i skolen. Nu begynder det altså at blive rigtig svært at være husmor. Vi er i en tid, hvor elektricitet så småt er på vej ind i køkkenerne, brændselskomfurer og petroliumsvarme var stadig normalt på landet, ligesom de fleste husmødre stadig stædigt holdt fast i gassen. Så for at hjælpe de stædige husmødre lidt på vej, har bogens to kvindelige forfattere indsat nedenstående tabeller.

Jeg er totalt lost. Jeg har ingen anelse om, hvad alt det betyder, men jeg kan svagt huske noget om volt og watt fra fysiktimerne. Og så er der pludselig noget med diameter og noget med noget matematik. Og hold nu op, hvor jeg da bare så meget værdsætter mit komfur, hvor jeg smækker en gryde vand på og kort efter er det i kog og så behøver jeg ikke tænke over mere.
Skulle tabellerne herover ikke have overbevist de fornuftige husmødre, så kaster de to forfattere lige et par kloge ord ind midt i afsnittet om gaskomfurerne.

Det er Gasspild at tænde bare eet Minut for tidligt.
Det er Tidsspilde at tænde bare eet Minut for sent.

Så kan de lære det, de stædige husmødre. Og nu da vi alle er overbeviste om, at elektricitet er vejen frem i køkkenet, kan vi gå videre til arbejdsøkonomien.

Rationel Husholdning er et af Tidens Slagord, men det bør være mere
end det. Rationel Husholdning kan rigtigt gennemført blive en af de
bærende Piller i Samfundet, og det er i Kvindernes egen Interesse at faa
Slagordet ført ud i Virkeligheden.

De to forfattere taler selvfølgelig om sidste del af mottoet:

Det bedst mulige Resultat for den mindst mulige Udgift og med den mindst mulige Anstrengelse.

Det handler i bund og grund om at være økonomisk med din energi og din tid, så du ikke overforbruger dig selv. Og de to damer bag bogen her går grundigt til værks. Vi er helt nede i indretningen af køkkenet, for at kunne være så effektive som muligt. Og noget af det første de to damer gør os opmærksomme på, er lys. Masser af lys. Som de skriver i bogen:

Det kan ikke betale sig ustandselig at brænde sit Smør, fordi vi ikke kan se, hvornaar
det er brunt, eller i det hele taget at udsætte os for at skulle behandle de dyre
Næringsværdier i utilstrækkelig Belysning.

Så ved du det. De anbefaler også kraftigt, at du fjerner alle ubruelige ting, reparerer omgående, hvad der har brug for at blive repareret, ikke hænger køkkenredskaberne op som pynt (fordi det giver ekstra rengøring) og holder dine kolonialvarer indenfor rækkevidde fra kogepladerne. Min favoritdel i dette kapitel er afsnittet om at sætte sig ned. Jeg blev helt begejstret, da jeg læste punktets overskrift. Så derfor citerer jeg nu de to ekstremt kloge kvinder her:

Der er ogsaa en anden Foranstaltning, der sparer paa Kræfterne, og det
er den ganske simple, at vi selvfølgelig skal sætte os ned til alt det
Arbejde, der akkurat ligesaa godt kan udføres siddende.
Vi har allerede slaaet en tyk Streg over det gamle Ord om den siddende
Kokkepige, der ikke duer. Hun duer tværtimod meget længere, hvis hun
passer paa at sidde ned til saa meget Køkkenarbejde som overhovedet
muligt; altfor mange husligt arbejdende Kvinder har faaet Platfødder og
nedsunkne Fodrodsben, som gør dem Livet yderst besværligt, af al den ganske
unyttige Stilestaaen og Trippen frem og tilbage i Køkkenet. For at udnytte
Kræfterne paa bedste Maade skal vi bare sørge for, at Arbejdsstol og
Arbejdsbord passer sammen i Højden, og en høj Stol giver det bedste Greb
paa Arbejdet.

Så kvinder derude, sæt jer ned, I hørte det her først. Det er på tide vi lærer af de, der kommer før os, lærer af vores mødre og bedstemødre. De har gjort sig alle erfaringerne, så synes jeg da bestemt også vi bør lytte. Jeg skal i hvert fald ikke risikere at blive platfodet af at trippe rundt i mit køkken.

Det næste kapitel handler om køkkengrejet og nu bliver det altså virkelig syret, så hold fast. I dette kapitel går de meget grundigt til værks i forhold til anbefaling af det helt rigtige køkkengrej og de starter med gryderne. Her er det vigtigt at vælge den korrekte størrelse gryde i forhold til den portion mad du skal lave. Det er eddermugme det bedste køkkenråd, jeg længe har fået. Og så anbefaler de faktisk gryder med rundede bunde, hvor sider og bund går ud i et. Det gør dem nemmere at røre i, så der ikke er noget der brænder sig fast i bunden i siderne og det gør det nemmere at gøre dem rene. Og så lægger de kraftigt vægt på, at du ikke køber for billige emaljerede gryder, for så risikerer du, at der går flager af emaljen, der derved gør maden direkte sundhedsfarligt.
Derefter går de videre til råjernsgryder, stålgryder, aluminiumsgryder, ler- og glasgryder, dampgryder og så videre og så videre. Derefter kommer låg, pander, ildfaste fade, forme og så! Lige der midt i det hele, midt mellem kedler og brødristere kommer et stykke køkkengrej, jeg ikke lige havde set komme.

Asbestplader bruges paa Gas til Ristning af Brød og til at stille de ildfaste
Gryder og Forme paa, men det er en Fejl at bruge dem til Gryder, der
kan taale den direkte Varme, i Stedet for at skrue ned paa mindst mulige
Blus. Det er meget vigtigt, at vi sørger for aldrig at lade noget koge over
paa Asbestpladerne, for de er ikke til at vaske. Børst altid Krummerne af
dem straks, saa de ikke brænder sig fast og giver en ubehagelig Lugt i
Køkkenet. Der findes en glimrende Traadrist, som fordeler Varmen jævnt
og egner sig til at stille under de ildfaste Ting.

De anbefaler virkeligt og seriøst asbestplader som et nødvendigt køkkenredskab. Jeg var da ligeved at få mit vand galt i halsen, da jeg læste det. Asbestplader er helt fine at bruge i køkkenet, men pas på du ikke køber dine emaljerede gryder for billigt, for det er nemlig sundhedsfarligt! Sikke da en tid, sikke en verden at leve i. Skilsmissedramaer over et elektrisk køkken, asbestplader som en del af den almindelige husholdning, men vi skal huske at sætte os ned, så vi ikke bliver platfodet. Jeg begynder at få en kæmpe stor respekt for vores fortids husmødre.

Nu kommer der noget, der virkelig hjælper os moderne husmødre i vores hverdag. Vores to skønne forfattere har simpelthen lavet os en ugeplan for hver af de fire årstider, så vi ved hvordan vi helt præcist får mest muligt ud af vores dag.
Lad os starte med forårsplanen:

Læg mærke til hvordan der både er planlagt mad for hver dag, daglig rengøring, plads til shoppetid om onsdagen, der jo er kendt som udsalgsdagen, og så lægger de meget vægt på, at man skal stå tidligt op, men til gengæld skal huske en middagslur om eftermiddagen. For åbenbart har vi meget større glæde af en halv time om eftermiddagen, end en hel time om morgenen. Nu er jeg udpræget B-menneske, så øh…. Nej!
Planerne for de øvrige tre årstider er stort set magen til. Om sommeren skal vi passe på med maden i spisekammeret, for det holder sig dårligere i varmen. Om efteråret vil vi fortsat rigtig gerne på udflugt om lørdagene og det må den dygtige husmoder jo så tage med i sin planlægning af tiden. Om vinteren kan maden bedre holde sig i spisekammeret og samtidig skal vi huske at gøre lørdagene lidt mere festlige og derfor lave ekstra stor portion dessert.
Skulle du være en selverhvervende kvinde (udearbejdende), så har de sørme også en ugeplan til dig.

Den selverhvervende Husmoder, som bogstaveligt talt tjener to Herrer,
har først og fremmest den absolutte Pligt ikke at lade Hensynet til den ene
gaa ud over den anden, og det kan hun kun gennemføre, hvis hun har
System i sit Arbejde og sin Fordeling af Dagen. Det kan ikke nytte, hun
sidder paa sit Kontor eller staaar bag sin Disk og tænker paa, om hun nu
ikke glemmer at købe dit eller dat til Middagen. Hun maa vide med Sikkerhed,
at i hendes Taske ligger den velovervejede Huskeseddel, der siger klart
og tydeligt, hvad der skal købes ind. I mange unge Hjem hjælpes Mand
og Kone ad med Arbejdet i Hjemmet, og saa er det den af Ægtefællerne,
hvis Kvarter er bedst og billigst at gøre Indkøb i, der bliver betroet at gøre dem.

Selvom bogen virker til at være skrevet i en tid, hvor kvinderne klart var dem, der bar hjemmet og alle hjemmets pligter og ansvar på deres skuldre, ser det nu alligevel ud til, at ligestillingen så småt er begyndt at vinde frem. Ganske interessant at se bogen tage hensynet til både den hjemmearbejdende og den selverhvervende kvinde.

Det sidste kapitel inden de fantastiske opskrifter, handler om anretningen. Kapitlet beskriver, hvordan det begynder at blive almindeligt, at servere maden i de ting, det tilberedes i, hvilket har den fordel, at maden holder på sin smag og varme.

Den gammeldags Tanke med at lægge Oksefilet’en skaaret for midt paa
et Fad omgivet af smaa Portioner af forskellige Grøntsager, De husker den
godt med Blomkaalshoved, Grønærtebunken, Bønnestakke, Gulerodshobe
og som den største misforstaaelse de franske Kartofler anbragt paa et Par
Steder, saa det vaade fra Grøntsagerne helt tog det sprøde fra Kartoflerne,
som er deres eneste Berettigelse i den Forbindelse – er ganske forfejlet.

Og det har de da fuldstændig ret i. Der er da ingen der gider halvvåde, bløde chips, der falder fra hinanden, når man forsøger at tage dem.  De to damer fortsætter ganske humoristisk med at forklare, hvorfor et stort fad er en dårlig ide, man kan aldrig få fat i det man vil have, man opgiver og når man prøver at få fat i ærterne, er der som regel et par stykker, der stikker helt af. Nu blev jeg helt ked af det på min svigermors vegne, for hun bruger nemlig fortsat fadservering på sin restaurant. Som regel er grøntsagerne dog på et fad for sig selv og chipsene er afgjort aldrig i nærheden af de våde grøntsager. Men næste gang jeg ser hende øse ærter op på et fad, kan jeg nok ikke undertrykke et lille grin.

Hvis hjemmet har ildfaste Gryder, falder det af sig selv, at Husmoderen
baade til daglig og ved almindeig hyggelig Selskabelighed faar Gryderne
med Retternes Tilbehør sat i sin Nærhed – paa Bordet eller et lille Anret-
terbord ved sin Side, hvorfra hun saa kan øse op til Familien og eventuelle
Gæster. Saa kan enhver faa, hvad han helst vil have, og de forskellige Ting
blandes ikke uappetitligt sammen paa Fadet, men arrangeres med omhu
paa Tallerknerne.

Og så forsvandt ligestillingen da lige lidt igen. Jeg kan dog godt lide, at det er husmoderen der har den fulde kontrol over, hvor meget hver enkelt familiemedlem får at spise og sikrer, at alt ser pænt ud. I min optik gør det hende helt klart til hjemmets overhoved, der styrer slagets gang om aftensbordet.
De to kvinder afliver samtidig totalt persilleregnen over alle fadene på det kolde bord, de synes det får bordet til at ligne en kanariefuglebegravelse. Jeg ved ikke om det har været en normal ting i 1940’erne, jeg har i hvert fald aldrig set sådan en. Igen må jeg nok fnise lidt indvendigt, næste gang jeg ser svigermor drysse masser af grønt over sin æggekage, inden hun serverer den for gæsterne.
Det samme gælder åbenbart for karse, som mange hader. Der kan man bare se.
Sidst men ikke mindst anbefaler de to damer, at kager med flødeskum eller creme, skal have en skum eller en creme, der virker, som om den er faldet let og graciøst ned fra himlen, fremfor at være sprøjtet omhuggeligt på af et prustende væsen. Pludselig får jeg lidt præstationsangst omkring min næste lagkage kan jeg mærke.

Opskrifterne er delt op i formad, forretter, grøntretter, fiskeretter, kødretter, saucer, desserter, salater og småretter. Morgenmad hører blandt andet til under småretter. Hvert område har en lille forskrift, men jeg har stadig ikke fattet forskellen på formad og forretter. Formad ser dog hovedsageligt ud til at være supper og her faldt jeg over flg. suppeopskrifter, som jeg bliver nødt til at lave alene pga. navnet:

  • To Dage med en gammel Høne
  • Galop-Tomatsuppe
  • Kørom
  • Øl-Koldskaal
  • Vin-Koldskaal

Koldskål går for øvrigt også under betegnelsen “formad”. Det gjorde mig på ingen måde klogere på, hvornår man spiser formad. Dernæst kommer forretterne og også her faldt jeg over nogle titler, jeg simpelthen må forsøge mig med en gang:

  • Kulsvierkartoler med Æg
  • Korsebølletomater
  • Vemmenæs-Lyst
  • Marvpiber

Marvpiberne tror jeg dog nok lige jeg springer fra igen, det er nemlig præcis hvad navnet antyder, marv man skal side og suge ud til forret. Øh, nej tak, tror jeg nok.
Lad os gå videre til grøntretterne:

  • Hertugindemos
  • Farserede agurker
  • Gulerodsrand
  • Kastaniebudding

Den med de farserede agurker skal der nok lige lidt overtalelse til først. Der var faktisk også opskrifter på ting, jeg slet ikke aner hvad er, eller om vi kan få i dag i butikkerne. Så måske der bliver nogle ting, der først kan laves, når jeg har mig en tilpas stor køkkenhave.
Fiskeretterne har mindst ligeså mange mærkelige retter:

  • Fransk Aalefrikassé
  • Foreller kogt blaa
  • Makrel med grønne Stikkelsbær
  • Walter Christmas’ Sildebudding
  • Frokostsild i Slaabrok
  • Baccaloo

Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal mene om blå fisk og fisk i buddingeform, men øh…. Tjo, hvorfor ikke, jeg kender da nummeret til et godt pizzeria, så vi skal nok undgå at gå sultne i seng.
Nu kommer vi til kødretterne og de er et nummer for sig. Oh my, nu skal vi rigtig i gang med lækkerierne:

  • Tyrolerfugle
  • Fricandeau
  • Forlorne kyllinger
  • Bedstemors lækre Leverpostej (med ansjos og trøfler)
  • Hjerneboller (lavet på kalvehjerne selvfølgelig)
  • Kalvehjerne i fad (er jeg den eneste der tænker Indiana Jones lige nu?)
  • Nyregullasch
  • Farseret Kalvehjerte
  • Spædekalveleverost
  • Svensk Kalveleversylte
  • Carrysmaus
  • Levergratin
  • Grisesylte (og den mener jeg helt seriøst at jeg gerne vil lave)

Glæder du dig ikke bare helt vildt til at se billederne og få opskriften på hjerneboller? Jeg spurgte min mand, hvad han troede ungerne ville sige, når jeg serverede hjerneboller. Han spurgte hvad jeg selv ville sige og mit umiddelbare svar var “lad os ringe efter en pizza”. Jeg ved godt, man skal være åben for at prøve nye ting og alt det der, men kan vi ikke bare denne ene gang hoppe over og så give Hollywood skylden?
Ved fjerkræ begynder det for alvor at blive spædende og det er fra denne kategori jeg i dag vil dele en opskrift med dig.

Stegte Maager
Til 6 Personer

Ingredienser:

Brystet af 3 Maager
50 gr. Smør el. Margarine
Salt, Peber
300 gr. Tomater
Fløde
Tomatketchup

Tillavningstid: ca. 90-100 Min.
Effektiv Arbejdstid: ca. 20-25 Min.

For at Maager skal blive rigtig velsmagende, er det
klogt at lægge dem et Døgn i Kærnemælk, og Maa-
gerne bruges mest fordelagtigt i Husholdningen, hvis
vi saa skærer Brysterne fra og steger dem for sig
selv, mens Resten af Kødet bruges til Fars eller Salmi.
Maagebrysterne tørres godt af og brunes saa rask i
Smør, drysses med Salt og Peber, ituskårne, flaaede
Tomater kommes ved dem og eventuelt lidt Urte-
suppe, og de steget ganske stille 45-60 Min. Saucen
smages til med lidt Fløde og Tomatketchup, og Kar-
toffelpurée uden Tilsætning – fra Moseren lige ned
i det varmede Fad – gives til.