Forberedelse: 30 minutter + hævetid

Tilberedning: 30 minutter

Nok til: 12 personer

Ingredienser:

  • 1 pose tørgær
  • 3¼ dl. mælk
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. salt
  • 460 g. mel
  • 110 g. smør
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 4-6 fed hvidløg
  • 1 dl. frisk parmesan

Sådan gør du:

  • Start med at lune mælken op, så den er håndvarm og rør gæret ud i den. Lad det stå og arbejde i et kvarter
  • Bland olivenolie, salt i mælken og begynd at arbejde melet ind i blandingen til det hele er samlet til en dej
  • Dæk dejen til og stil den lunt i 1½ time, eller indtil den er doblet i størrelse
  • Smelt smørret og bland persille, oregano, basilikum og presset hvidløg i det
  • Når dejen er hævet deler du den i ca. 30 klumper og rul dem, eller tag på gefühl klumper på størrelse med en valnød. Rul dem og vend dem i smørret og sørg endelig for at få både krydderurter og hvidløg med
  • Læg kuglerne i tre lag i en randform og drys hvert lag med parmesan
  • Dæk formen til og lad brødet hæve i yderligere 30 minutter, inden du bager den ved 180 grader i 30 minutter

Træk brødet fra hinanden eller skær skiver med en brødkniv. Nydes lunt og med rigeligt smør. Fungerer også godt til at suge sovsen op. Velbekomme.

Thanksgiving er netop overstået i vores familie og det var endnu en gang fantastisk. I år havde vi udvidet gæstelisten med hele Claus’ side af familien, så vi blev 22 mennesker i alt. Det var fantastisk og hyggeligt og et kæmpe rod af mennesker, masser af grin og larm og mad og rødvin. Rødvin er absolut relevant og nødvendigt med så mange mennesker og så højt et energiniveau.

Mit yndlingstidspunkt undervejs på sådan en dag er, når alle har fyldt deres tallerkner og har sat sig ned. Der falder en ro og en glæde og en helt velsignet stilhed over de mange mennesker. Jeg nyder at sidde og kigge rundt på dem alle og se alle de mennesker samlet, hele min familie og alle de mennesker, jeg elsker mest. Okay, jeg er mega træt nu, lidt sentimental, er stadig fuldstændig forspist, men det er faktisk virkelig en hel flok af skønne mennesker, som betyder rigtig meget for mig.

Som traditionen byder (i hvert fald i vores familie), skulle der afprøves nye opskrifter i år, og dette var en af dem. Den er samtidig den mest efterspurgte opskrift fra familiens side, så derfor lovede jeg at dele den allerede i dag.

Vi starter med ingredienserne. Vi skal bruge tørgær, mælk, olivenolie, mel, smør, frisk persille, basilikum, oregano, hvidløg og frisk parmesan. Og så har jeg vist glemt noget.

Start med at varme mælken op og hæld den op i en skål. Kom tørgæren i, rør det ud og lad det stå i 15 minutter, så gæren kan begynde at arbejde.

Her var det, det var salt jeg havde glemt.

Når gæren har fået lov at arbejde et kvarters tid, hælder du olien ned til det.

Og så skal vi have det salt derned, som jeg glemte tidligere.

Og så går vi i gang med at hælde mel i, lidt af gangen mens du rører sammen.

Til sidst har vi denne dej, som vi lader stå tildækket og lunt i 1½ time. Dejen skal blive dobbelt så stor.

Tag et stort bundt frisk persille og hak det fint. Jeg plejer bare at putte det i et højt glas og så klippe løs ned i glasset. Enkelt og nemt, og så flyver det ikke rundt over det hele.

Smelt smørret i en skål.

Kom persillen ned i smørret og pres godt med hvidløg ned til det.

Kom også noget tørret oregano ned i skålen.

Og en portion tørret basilikum. Og så rører du det godt sammen.

Så er vores dej også fin og klar.

Tag små klumper dej, lidt større end en valnød, rul dem og vend dem i smørret. Der skal gerne blive omkring 30 klumper i alt.

Læg kuglerne ned i en randform og drys dem med revet frisk parmesan.

Gentag processen til du ikke har mere dej. Jeg fik lagt tre lag dejkugler, godt smurt ind i smør, krydderurter, hvidløg og drysset med parmesan.

Dæk formen til og lad den hæve igen i ½ time. Jeg var frustreret, inden jeg satte det til hævning anden gang, jeg syntes ikke det så ud af meget, og jeg tænkte, at der aldrig ville blive nok brød. Men så hævede det og straks var jeg langt mere rolig.

Efter ½ times bagetid ved 180 grader, har vi det lækreste pull apart hvidløgs rød med parmesan. Jeg lod det køle lidt, inden jeg vendte det ud af formen. Det slap super nemt.

Da brødet var kølet helt af, pakkede jeg det godt ind og frøs det ned. Så tog jeg det op af fryseren dagen før Thanksgiving og på selve dagen blev det lunet i en halv times tid ved 170 grader.

Det duftede helt fantastisk og det var super let og luftigt. Jeg frygtede, at det ville blive tungt og tørt af at skulle fryses og varmes op igen. Men al min frygt blev gjort til skamme, brødet var fantastisk. Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg har en god undskyldning til at lave brødet her.