Forberedelse: 10 minutter

Tilberedning: 6½ timer på low

Nok til: 4 personer


Ingredienser:

  • 2-3 kyllingefilet
  • 2 dåser hakket tomat
  • 1 dåse majs
  • 1 dåse sorte bønner (eller skift den ud med yderligere en dåse majs)
  • 1 løg i tern
  • 1 rød peberfrugt i tern
  • 2 fed hvidløg
  • 1 pose fajita-mix
  • 2 terninger kyllinge-bouillon
  • 1 l. vand
  • 1 laurbærblad
  • Cheddar
  • Tortillachips

Sådan gør du:

  • Kom kylling, tomat, løg, peberfrugt, presset hvidløg, majs, bønner, fajita-mix, bouilloterninger, vand og laurbærblade ned i slowcookeren og sæt den på lov i 6 timer
  • Fisk laurbærbladet op
  • Tag kyllingen op, riv i stykker og kom det tilbage i slowcookeren
  • Smag til med salt og peber
  • Giv den yderligere en halv time ved low
  • Serveres med friskrevet cheddar og tortillachips

Det er vinter og det er suppetid. Og jeg nyder især supper, som kan dumpes i slowcookeren og så ellers passe sig selv indtil det bliver spisetid. Det frigiver enormt meget tid, som jeg kan bruge på alt muligt andet, f.eks. at få renskrevet opskrifter til hjemmesiden, øve nye koreografier til Fitness World eller få set en masse film.

Vi skal bruge 2 dåser hakkede tomater, 2 små dåser majs eller en dåse majs og en dåse sorte bønner, 2-3 kyllingebryst, 1 rød peberfrugt, 2 fed hvidløg, 1 løg (der glemte at komme med på billedet), 1 pose fajita-krydderi, 2 maggi kyllingebouillon og et laurbærblad. Og salt og peber naturligvis. Og vand! Jamen altså, hvor det da kører for mig i dag.

Start med at skære løget i små tern. Jeg stod helt seriøst og gloede på opsætningen, kiggede på løget ved håndvasken og konstaterede at alt var der. Det var det også, bare ikke i samlet flok og derfor undgik løget at komme med på første billede. For filans altså.

Skær også peberfrugten i små tern.

Kom så kyllingefilet, maggiterninger, løg og peberfrugt ned i slowcookeren.

Tilføj 2 fed pressede hvidløg.

Og tilføj de to dåser hakkede tomater.

Du kan som sagt bruge to dåser majs, eller en dåse majs og en dåse sorte bønner. Jeg havde glemt bønnerne og derfor blev det to dåser majs. Du ved ”glemt” bønnerne.

Så er det i med fajita-mixen.

Tilføj 1 liter vand og et laurbærblad, rør rundt, læg låg på at sæt den på low i 6 timer.

Nu er vi der næsten.

Fisk laurbærbladet op og tag kyllingefileten op. Forsigtigt, de er møre nu.

Riv kyllingen fra hinanden.

Læg kyllingen tilbage i suppen, rør rundt og giv den 20 minutter mere. Husk at smage til med salt og peber.

Går revet cheddar og tortillachips klar.

Så er det bare at servere, varm fajita-kylling suppe med revet cheddar og tortillachips. Her var til to dage og den var faktisk kun endnu bedre på dag to.