I morgen er det min 40 års fødselsdag. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig af dagen. Jo altså, jeg ved godt hvad der skal ske, jeg skal naturligvis træne, jeg skal have gæster til kaffe, jeg skal have boller i selleri til aftensmad og jeg skal ind og se Simon Jul i Herning. Men selve det at fylde 40, gør det den store forskel? Og nu skal vi jo huske, at jeg er jyde, og herovre er vi ikke så vilde med det der moms, så det kan vi godt trække fra. Så bliver jeg jo kun 32 (+moms) og det lyder da lidt bedre.
Det gør mig nu egentligt ikke så meget at blive 40. Jeg har bare lidt svært ved at forholde mig til, at jeg rent faktisk fylder 40, når nu jeg stadig føler mig som en 25-årig indeni. Altså hvis vi ser bort fra det der hekseskud, jeg fik for nyligt, og det faktum at jeg vågner med ondt i nakke og skulder, bare fordi jeg har sovet i en forkert vinkel. Og det kan da godt ske, at der ikke er mange 25-årige, der nyder at sylte og henkoge egne frugter og grøntsager eller som broderer målestokke i korssting til deres veninders babyer. Og ja, jeg har da lige nu en besættelse af PanterTanter (Golden Girls) og ønsker mig hjemmesko i fødselsdagsgave. Men derfor kan jeg vel stadig godt være 25 år indeni, kan jeg ikke?

Det er nok slet ikke så slemt at fylde 40. Jeg tænker, at min træning er med til at holde min krop sund og stærk, og jeg omgiver mig med unge venner, der holder mig skarp og opdateret på de nyeste trends. Du ved TikTok og sådan noget. De kan også hjælpe mig med at få min SnapChat til at holde op med at irritere mig hver halve time. De er meget bedre til alle de der apps og notifikationer end jeg er. Og de er samtidig vilde med at komme på besøg og spise “retromad” aka raclette og fondue. Så bliver jeg igen lige mindet om, at jeg nok er lidt ældre end de er.

I dag har jeg været til psykolog, det er godt lige at få vendt min verden, når den er svær at være i. I dag talte vi om, at jeg for nyligt har fået diagnosen Asperger og selvom jeg i mange år har haft mistanken, så blev det alligevel meget virkeligt, at se det stå på papiret og få det bekræftet. Det har jeg skullet forholde mig til og jeg har haft det ambivalent med det. En ting er at joke med, at jeg er lidt autist ind i mellem, men nu er den god nok, og hvad betyder det så for mig? Egentlig betyder det ikke en skid, andet end at nu ved jeg, hvorfor nogle situationer er svære for mig, hvorfor min hjerne opfanger og ikke opfanger anerledes end andre menneskers, hvorfor jeg udtrættes hurtigere i store sammenhænge og har behov for at gemme mig for verden, når der er for mange indtryk. Nu skal jeg bare finde ud af, hvilke redskaber jeg kan finde og bruge, så jeg kan fungere så optimalt som muligt og være så lidt begrænset som muligt. Min største frygt er, om folk vil se anerledes på mig nu. Min skønne veninde Mette, var den første jeg ringede til  og hendes reaktion var, “Ja, det kommer da ikke bag på mig og hvad så?” I virkeligheden lige præcis det, jeg havde brug for at høre.
Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal bruge det til. Jeg fik af psykiateren en lang liste over tegn på, at jeg var ved at nå mit “lukningspunkt”, altså der hvor jeg er overstimuleret og har brug for at trække mig. Det kan være træthed, irritation, utålmodighed, lyst til at isolere mig, negative tanker, svært ved forandringer og klodsethed. Og netop som jeg stod og fandt mad frem til frokost i dag og tænkte, at jeg jo stadig bare er mig og at alt nok skal gå, tabte jeg en flaske hyldebærsaft på det netop nyvaskede køkkengulv. Så stod jeg der med glasskår og hyldebærsaft ud over det hele og bandede lidt over mig selv, hvorefter jeg gik i gang med at samle glasskår op og naturligvis straks skar mig, fordi man ikke skal bruge sine hænder til at skrabe alle glasskårene sammen i en bunke. Nogle gange har jeg brug for en voksen ved min side.

Så nu vil jeg kalde weekend, se et afsnit af PanterTanter, mens jeg broderer videre og så kan du i mellemtiden se på, om ikke du skal lave de her små nemme kager til weekenden? Måske du skal invitere naboen på en kop kaffe, det vil sikkert bringe glæde.

Tommelfinger-kage med marmelade