Forberedelse: 30 minutter

Hævetid: 2 timer

Bagetid: 30 minutter


Ingredienser:

Dej

  • 25 g. gær
  • 130 ml. danskvand, stuetemperatur
  • 2 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 1 æg
  • 400-500 g. mel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 150 g. koldt smør

Fyld

  • 200 g. brun farin
  • 150 g. marcipan
  • 150 g. blødt smør

Pensling

  • 1 æg
  • 40 g. mandelflager
  • Perlesukker

Sådan gør du:

  • Kom danskvand op i en skål og smuldr gær i. Lad det stå et par minutter
  • Tilføj æg, sukker og salt og rør det godt sammen
  • Kom så kardemomme og de første 300 g. mel
  • Rør godt sammen på røremaskinen i 10 minutters tid
  • Tilføj nu det kolde smør og rør igen indtil smørret er arbejdet helt ind i dejen
  • Tilføj nu det sidste mel lidt efter lidt, indtil du har en samlet dej
  • Dæk skålen til og lad dejen hæve i 1 time et lunt sted
  • Mens dejen hæver, laves fyldet
  • Rør brun farin, marcipan og blødt smør sammen og stil det til side
  • Når dejen har hævet en time, kommer du lidt mel på bordet og ælter dejen let
  • Rul dejen ud, så den passer ca. med en bageplade
  • Fordel fyldet ned langs midten i en 10 cm. bred stribe, men lad 3 cm. i hver ende være fri for dej
  • Fold enderne ind over fyldet og fold derefter den ene side ind over
  • Klem dejen sammen hele vejen langs fyldet, så det ikke risikerer at løbe ud
  • Fold derefter den anden side ind over og klem igen kanten sammen, så den ikke åbner sig
  • Læg kringlen på en bageplade, dæk den til og lad den hæve i en time igen
  • Tænd ovnen på 170 grader og pisk et æg sammen
  • Pensl kringlen med det piskede æg, drys med mandelflager og perlesukker
  • Bag kringlen i 30 minutter
  • Lad den køle, skær den ud og server

Det er sjældent, at jeg selv spiser særligt meget af mit bagværk, men lige præcis den her kringle er fantastisk. Og den er kun bedre, hvis den stadig er lidt lun, når den serveres.

Til dejen skal vi bruge mel, sukker, danskvand, salt, smør, kardemomme, æg og gær.

Til fyldet skal vi bruge marcipan, brun farin og mere smør.

3

Og til allersidst skal vi bruge et æg, perlesukker og mandelflager.

Vi starter med at opløse gær i det stuetempererede danskvand. Lad det stå et par minutter og arbejde.

Så tilføjer vi et æg.

Der skal 2 spsk. sukker med ned i skålen.

Og lidt salt. Så rører du det godt sammen, inden du fortsætter.

Vi tilføjer nu kardemommen.

Og så tilføjer vi de første 300 gram mel.

Det hele røres godt sammen igen. Men dej var meget flydende på nuværende tidspunkt. Lad maskinen ælte det i 10 minutter.

Tilføj det kolde smør og hvis du er lidt klog, så har du skåret det ud i tern. Arbejd smørret godt ind i dejen og nu kan du begynde at tilføje det sidste mel lidt efter lidt, indtil din dej har samlet sig.

Vores dej er nu klar til at blive sat til hævning den næste time.

Mens dejen hæver, kan vi lige hurtigt blande vores fyld. Kom brun farin, blødt smør og marcipan op i en skål.

Arbejd det hel godt sammen til en ensartet masse.

Vores dej er nu også klar til næste omgang af processen.

Rul dejen ud til en bageplades størrelse.

Kom fyldet på midten i en 10 cm. bred stribe. Hold enderne fri for fyld.

Fold enderne ind over fyldet først.

Tag så den ene side og fold ind over og klem dejen sammen langs samlingen.

Fold den anden side over og klem sammen igen. Læg kringlen over på en bageplade og lad den hæve en time igen.

Jeg måtte lægge kringlen på skrå, for at have plads til den.

Vi pensler nu forsigtigt kringlen med det sammenpiskede æg og drysser med perlesukker og mandelflager. Kringlen bages ved 170 grader i 30 minutter.

Vores kringle er færdig. Lad den køle lidt inden du skærer den ud.

Så er vi klar til dagens kaffemik med naboerne.

Prøv lige at se et lækkert fyld. Den her kringle forsvandt forbløffende hurtigt.