Det er ingen hemmelighed i min familie og omgangskreds, at jeg absolut elsker julen. Der findes ingen bedre tid på året, generelt er jeg bare helt vild med midten af oktober og frem til juledagene. Hele denne skønne sæson starter med min fødselsdag midt i oktober, det er jo altid fantastisk. Så kommer Halloween, som min ældste storebror og hans familie for alvor har taget til sig. Endda så meget, at Fredericia Lokalavis har skrevet en hel artikel om dem i år, hvorefter en ældre dame stalkede dem lidt. Rigtig uhyggeligt. Derefter har vi jo Thanksgiving, hvor jeg samler hele min efterhånden kæmpestore familie til et decideret ædeorgie. Jeg elsker den tradition, også selvom det betyder en hel uge med stress og madlavning og panik over, om det hele nu går og så går det alligevel over al forventning og vi har en fantastisk hyggelig dag. Og så slutter vi året af med en hel måneds julehyggeri. Julekalender, julebageri, julepynt og julelys, julegaveindkøb, julekort og julebesøg. Jeg elsker simpelthen alt ved julen.
Jeg kan godt mærke, at jeg er noget traditionsfast i min jul, der er nogle ting der skal nås og jeg synes listen bliver længere for hvert år. Alene filmlisten, som jeg helst skal igennem hvert år, kunne fylde hver eneste aften fra d. 1. december til juleaften. Der er selvfølgelig Alene Hjemme 1 og 2, alle tre film med Tror du på Julemanden, Miraklet på 34. gade, Fars fede juleferie og mange flere, men ikke mindst Die Hard 1 og 2 og The Long Kiss Goodnight. Okay, jeg ved godt de sidste tre måske ikke lige er de sædvanlige feel good julefilm, men de hører ligesom til.
Så er der julebageweekenden med Bettina. Det er ligesom også blevet en tradition, som jeg heller ikke vil undvære. Vi starter egentlig i god tid med at tale om weekenden, en uges tid før gennemgår vi vores julebagebøger og finder de opskrifter vi vil prøve af, plus de opskrifter fra tidligere år, som skal på listen igen. Man kan jo ikke holde jul uden pebernødder, cornflakestoppe og havregrynskugler.
Julebageweekenden starter med at jeg finder mine kagedåser frem, laver en indkøbsliste, tæller mine kagedåser og tjekker at alle er i god stand, fredag laver jeg alle dejene og lægger dem i køleskabet, derefter begynder jeg at frygte, om jeg har kagedåser nok. Lørdag morgen ankommer Bettina som regel omkring kl. 9, hvorefter vi går i gang med at bage. Lørdag sidst på eftermiddagen pakker vi de sidste af dagens bagerier, hvorefter jeg for alvor begynder at gå i panik over, om jeg nu har kagedåser nok. Herefter vælger jeg så enten at køre ud og købe flere kagedåser, eller jeg opdager (som regel ved hjælp af min mand), at jeg har 5 lufttætte og store bøtter inderst i mit hjørneskab. Søndag morgen kommer Bettina igen omkring kl. 9, og vi går i gang med at bage de sidste julekager, hvorefter de bliver pakket efterhånden som de køler af og jeg til sidst opdager, at jeg lige nøjagtig har nok kagedåser. Bettina får selvfølgelig lov at tage alt det med hjem, hun lyster, men hoveddelen af kagerne bages til vores motorcykelklub og vores juleafslutning.
Og så er der julekalenderen. Jeg er altså ikke stor fan af de der nye julekalendere, mine favoritter er stadig dem med Pyrus. Og heldigvis er min papsøn næsten lige så begejstret for dem, som jeg er, så vi nyder at sidde sammen hver aften, og se et afsnit af Pyrus og synge med. Han er ganske imponeret over min evne til at huske alle sangene og de fleste af replikkerne, og på samme tid ganske imponeret over, hvor godt julekalenderen er lavet, når man tænker på at den er lavet i 1994 – hvilket i hans hoved svarer til ca. Middelalderen. Med en teenagedreng i huset er det pludselig gået op for mig, hvor tudsegammel jeg åbenbart allerede er, og hans mange udtalelser – der absolut ikke er ondt ment – gør ikke følelsen mindre, ha ha.
Jeg er også kæmpe stor fan af rystesnekugler og min samling er efterhånden ganske omfattende. Særligt elsker jeg dem, min mand giver mig hvert år d. 23. december, en sød tradition, der startede allerede vores første år sammen. Jeg bestemte, at vi ikke skulle give hinanden julegaver det første år, vi havde kun været kærester en måned og jeg mente, at det var et alt for stort pres at lægge på et så nyt forhold (oversat: jeg lægger alt for meget tanke og symbolik i julegaver og var ikke sikker på, at jeg kendte ham godt nok endnu til at kunne give ham noget virkelig meningsfuldt). Han havde dog opdaget min lille samling af rystesnekugler og valgte at give mig en d. 23. december. For så var det jo ikke en julegave, konstaterede han. Siden da har jeg hvert år fået en ny rystesnekugle af ham d. 23. december og det år jeg fyldte 30 fik jeg lov at få en af de helt store flotte rystesnekugler fra julebutikken i Tivoli. Der tudede jeg altså, da damen lagde den i den pæneste æske og ned i posen og gav den til mig. Ungerne syntes det var så sødt og trøstede mig og sagde, det var helt i orden at græde, for det var jo glædestårer. For 3 år siden, indeholdte min 23. december gave en rystesnekugle med en lille engel, der holdte en ring. Min søde, romantiske, fantastiske mand, havde simpelthen skilt en snekugle ad, sat en ring fast på den lille engel og samlet den igen. Så bliver et frieri bare ikke bedre.
Endnu en tradition, der er blevet en fast del af mit liv, er den årlige julepytning af svigermors restaurant. Hvert år afsætter vores skønne nabo, Jesper, og jeg en hel masse timer til at hænge julepynt op, diskutere hvordan det hang sidste år, sukke og stønne over, at svigermor igen har købt mere julepynt, til trods for at hun allerede har nok til at kunne pynte tre restauranter, diskutere lidt med hende om, at smide det ud, der faktisk er i stykker eller slidt op, opgive at diskutere med hende, hænge lidt mere julepynt op og så hygger vi os med god aftensmad.
En tradition, der også har været en fast del af mit liv de sidste 5 år, er vores julehygge med motorcykelklubben på svigermors værtshus d. 24. december kl. 11. Her drikker vi en øl eller sodavand sammen og ønsker hinanden glædelig jul. En rigtig hyggelig tradition, som jeg i år faktisk må springe over. Jeg har nemlig i stedet valgt at mødes med mine Team Awesome venner og træne i 1½ time i Fitness World d. 24. december. Fordi så må jeg spise ekstra meget brun sovs til aftensmad, tænker jeg. Jeg håber dog, at jeg kan nå derned alligevel og lige ønske dem glædelig jul, når jeg er færdig med træningen.
Det er også absolut vigtigt, at se Disneys Juleshow kl. 16 d. 24. december. Jeg elsker Disney Jul og jeg elsker især, at min svigermor forstår min galskab. Hun har derfor sikret sig, en masse Disney Jul ting fra Firkløveren, hvor jeg også har alt mit Disney juleservice fra. Tallerkner, glas, skåle, fade, en super flot adventskalender, salt og peber, sovsekande osv. Nu har jeg også en fantastisk kalenderlys-holder, med Mickey og Minnie og Anders og Andersine der står på skøjter og drejer rundt og spiller en julemelodi. Og selvfølgelig juletræstæppet, juleurtepotten og den store julelanterne med Jesper Fårekylling der sidder på lysestagen og synger Når du ser et stjerneskud. Svigermor er fantastisk og jeg glæder mig til mine fødselsdags- og julegaver fra hende. Og jeg elsker at sidde d. 24. december og synge med Mickey og Jesper Fårekylling, se de samme tegnefilm som jeg har kendt siden jeg var helt lille og se Klokkeblomst fare rundt med overraskelserne. Ja, jeg ved det godt, jeg er ca. 7 år gammel og elsker stadig julens magi.
Så kommer aftenen, maden, hyggen og gaverne. Og her er jeg i konflikt i mit indre. Jeg er elsker stadig selv at få gaver, jeg elsker, at folk har tænkt på mig og har ledt efter den helt rigtige gave til mig. Men jeg kan også mærke, at alt det overskygges, de år vi har børnene i julen, af min glæde over at se deres forventninger, deres julelys i øjnene og deres glæde ved de ting de får. Jeg er mindst lige så spændt på at se dem åbne deres gaver og jeg jubler, når jeg ser dem juble over den helt rigtige gave, som jeg er på at åbne mine egne gaver. Det er vist en meget voksen følelse, tror jeg, blandet med min stadige barnlige juleglæde.
Men julen stopper jo ikke der, bagefter kommer julefrokosterne, pakkelegene, endnu mere mad og ondt i maverne, endnu mere hygge med familie og venner afsluttet af nytårsaften. Her i vores lille by slutter vi året af med en kæmpe forestilling af fyrværkeri. Det virker som om, folk i byen alle forsøger at overgå naboen, hvilket fra vores lille have, giver et helt fantastisk show. Vi ligger nemlig noget højere end resten af byen, så vi kan kigge ud over kvarterne og nyde alt det, de fyrer af.
Når julen er overstået og alle ædegilderne har ødelagt vores maver, så starter man her i byen det nye år med endnu et ædegilde ved svigermor. D. 1. januar mødes rigtig mange ved svigermor til gule ærter og grisehaler eller wienerschnitzel og så er det nye år ligesom skudt i gang.
Rigtig glædelig jul til alle derude og lad os håbe på et skønt 2017.