Forberedelser

Forberedelser

Vi nærmer os slutningen af november og jeg er i fuld gang med juleforberedelserne. Vi er faktisk så langt nu, at vi kun mangler en lille håndfuld julegaver, ud over de gave, jeg er i gang med at hjemmelave til familien. Jeg glæder mig nok mest til at give de hjemmelavede gaver væk. Der er lagt så meget tanke og tid og omsorg i de hjemmelavede gaver, og jeg kan mærke, at de faktisk betyder mere for mig, end de købte gaver i år. Ikke fordi de købte gaver ikke også er vigtige, men i de hjemmelavede gaver ligger der også noget af mig og Claus, det bliver bare mere personligt, når det er noget vi på den måde har lagt vores sjæl i. Så hvem ved, om jeg fremadrettet skrotter de købte gaver til fordel for hjemmelavede?

Som noget nyt i år har jeg også valgt at skrue helt ned for julebageriet. Jeg bager kun nogle enkelte småkager, som jeg har lovet at tage med til julefrokost med mit team. resten af min sparsomme tid i november og december bliver brugt på at afprøve andre hemmelige ting, der måske kan bruges til julegaver. Claus er på alle måder prøvekanin, det klager han ikke over.

I år valgte jeg dog at genoptage traditionen med hjemmelavet konfekt med marcipan, nougat og pistacie. Jeg kan ikke selv fordrage noget af det, men jeg ved at min mand og familie elsker det. Faktisk er jeg generelt ikke god til at spise noget som helst af julebageriet eller konfekten. Hvis man virkelig vil gøre mig glad, så vil jeg gerne have en chokoladejulemand og en pose juleskum, så er min lykke gjort. Men bare fordi jeg ikke selv spiser konfekt, julebag, nødder og klejner, så kan jeg jo godt lave lidt for at gøre andre glade.

I dag står den dog ikke på julemad, i dag deler jeg en pastaret med kæmperejer, spinat og bacon. En ret vi er blevet rigtig, rigtig glade for her i huset, den er super hurtig, super nem og så smager den bragende godt.

Pasta med kæmperejer, spinat og bacon



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *