En stærk viking og fødselsdag

En stærk viking og fødselsdag

Min weekend var lidt hektisk, så lige nu ser jeg frem til næste weekend, hvor vi har væsentligt mindre på programmet.

Lørdag blev brugt i Holstebro, hvor jeg var entusiastisk tilskuer og “storesøster” ved en stærk-mands konkurence. Min nyeste “lillebror” Kim, som jeg arbejder sammen med i Fitness World stillede op til Holstebros Stærkeste Viking i u-105 kg.s klassen. Og han gjorde det bare skide flot. Mest imponeret var jeg over hans squats, 18 styks med 200 kg. på nakken. Det svarer til 3,6 ton! Han sikrede sig en flot 2. plads og jeg håber at kunne følge ham til Danmarks Stærkeste Mand i november (vi krydser fingre)

Søndag havde vi inviteret vores forældre hjem til eftermiddagskaffe i anledning af min snarlige fødselsdag, så formiddagen gik med at bage og gøre klar, eftermiddagen gik med hygge, eller “kaffe, kage og ko-klapning” som de var inviteret til. Maren og Mrs. Beef kommer nu løbende, når de ser Claus med foderspanden, de er nogle slughalse er de.

Denne uge blive også godt fyldt.
I morgen skal jeg til Troldhede og hente min nevø og niece til en overnatning.
Onsdag skal vi i MCH og se Emil fra Lønneberg, hvorefter vi spiser frokost på Bones i anledning af min fødselsdag. Derefter skal vi hjem, klappe lidt køer og lidt kyllinger, lave aftensmad og så kommer Lillebror og hans søde kone Nina og henter ungerne igen onsdag aften.
Torsdag skal vi lige forbi internatet i Viborg og kigge på kattekillinger. Vi har vist desværre mistet den ene af vores katte og vi må bare erkende, at vi har brug for 2, helst 3 til at kunne holde mus, mosegrise og andet utøj væk.
Men så går vi også en mere rolig weekend i møde med kun en smule træning lørdag og en fødselsdagsbrunch ved en niece søndag. Det ser jeg faktisk helt frem til.

Nå men, nu til det du er her for. Dagens opskrift 🙂 Vi skal have spareribs! I tilfælde af, at du ikke har tid til at tage på Bones i denne uge, så kan du selv smække de her super nemme ben i ovnen og få en kvalitet, der er på højde med Bones, hvis jeg selv skal sige det.

Langtidsstegte spareribs