Sommerferie på Bornholm

Sommerferie på Bornholm

Vi er netop hjemvendt fra en uges ferie på solskinsøen Bornholm. En fantastisk uge med masser af gåture, oplevelser, god mad og godt selskab. Jeg har været på Bornholm i både 7. og 9. klasse, men man værdsætter ligesom tingene anerledes og bedre som voksen. Af samme årsag håber jeg en dag at kunne besøge Polen igen, så jeg nu får den voksne oplevelse af landet.

Første dag hjemme på gården gik med at indhente en uges arbejde, ordne køkkenhave og drivhus, muge ud ved kyllingerne og meget mere. Jeg fik også høstet en masse ribs, fik lavet ribssaft og syltet agurker og begyndte research til mine næste mange opskrifter.

Før vi tog på ferie, havde vi sankthans fest med naboerne. Det var der, jeg havde en rabarber-tiramisu med. Men jeg havde også istærter med. Det er mange år siden jeg sidst har lavet istærter, og jeg kan jo nu undre mig over, hvorfor det tog mig så lang tid at lave dem igen. De er jo fantastiske. Naturligvis blev de kun bedre af, at det var en voldsomt varm dag, så er al is jo kærkommen.

I anledning af, at jeg genopfriskede min kærlighed til istærterne, tog jeg også nye billeder og har opdateret opskriften. Så fra mig til jer, en genganger, en klassiker, istærten.

Istærte