Langsom mad er skøn mad

Langsom mad er skøn mad

I 2017 fik jeg en skøn julegave af min mand. Jeg fik en slowcooker, der har været i brug flere gange i løbet af det seneste år. Det allerførste vi lavede i den var en beef stew, der varmede og smagte så fantastisk, at vi lavede den igen allerede ugen efter. Vi lavede retten i januar, lige efter vi var flyttet ud på vores skønne lille gård og den her ret er en rigtig skøn bonderet. Den mætter, den varmer og er hurtigt blevet en favorit her i huset.

Vi har naturligvis også lavet andre ting i vores slowcooker. Pulled pork og spareribs har været forbi den, men også en skøn kylling, der bliver så mør og saftig, at man næsten tror det er magisk. Den kylling har vi også lavet flere gange med forskellige salater og kartofler som tilbehør.

Denne weekend er også gået med lækker mad i slowcookeren. I går var det en skøn chili con carne og lige nu er den i fuld gang med at lave spaghetti n’ meatballs til os.

Hvis du ikke allerede har en slowcooker, så kan vi varmt anbefale en. Særligt fordi det kræver ganske lidt indsats og giver et helt fantastisk udbytte. Det allerbedste er, at du kan smide alt maden i gryden om morgenen, sætte den i gang og køre hjemmefra hele dagen. Når du så kommer hjem, så er der mad. Det er magisk.

Beef stew og slowcooked kylling



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *