Juletid og corona

Juletid og corona

Af alle dumme tidspunkter på året, blev jeg naturligvis testet positiv for corona d. 1. december. Det er altså dårlig planlægning på højt plan. Jeg slap heldigvis nådigt, jeg blev lidt rigeligt snottet, hostede, var træt og mistede min smagssans en uges tid. Så jeg kan absolut ikke klage. Men altså, det er lige som om jeg ikke helt havde planlagt at skulle i isolation i 9 dage. Det ødelagde lidt alle mine planer om julebagning, julegaveindkøb, træning osv. Og så var jeg ikke voldsomt begejstret for min manglende smagssans. Den er heldigvis kommet igen, jeg har nået at bage, alle julegaver er næsten i hus, så det bliver nok alligevel jul i år.

Vi skal naturligvis også afprøve nye juleopskrifter. Eller nye for os, men i virkeligheden nok ret gamle opskrifter, da de kommer fra min samling af gamle kogebøger. I dag skal vi prøve risalamande fra 1901. Den kommer med en advarsel, du kan risikere at skulle ud i en længere eksistentiel diskussion om, hvilken version der teknisk set er “den rigtige”.

Risalamande anno 1901