Velkommen tilbage til mig

Et år er gået siden sidste opdatering og siden sidste løfte om, at nu tager jeg mig sammen og får lagt en masse opskrifter ind. Ak ja, gode intentioner og alt det der, alt for lidt tid og overskud.

Vi keder os ikke her på gården. Vi har udvidet besætningen med kalkuner sidste år og har i år udruget flere kul kalkuner. Desværre er de hver gang gået til igen af forskellige årsager. Men endelig er det lykkedes os og der går lige nu fire fine kalkununger rundt i kalkungården med de voksne kalkuner. For dælen sådan nogle dyre er store! Med lidt held kommer der også et nyt kul til verden i løbet af denne uge og så må vi jo bare kæmpe for at holde liv i dem.

Der er som altid masser af projekter på gården. Jeg er næsten blevet færdig med at male hønsehuset, der mangler kun en enkelt side. men så blev jeg stoppet af først regn og siden mangel på maling og vi venter nu på at Harald Nyborg får min svenskrøde hjem igen.
Terrassen er blev lavet lidt om og har fået overdækning på, hvilket allerede nu betyder, at vi nyder den meget mere.
Claus har også fået sig en ny traktor og en Buick Riviera 1964.

Vi har fået høstet årets honning, det blev ikke til så meget som håbet, men vi tænker det har noget at gøre med de to måneders regn vi har fået midt på sommeren. Det samme gælder kartoffelhøsten i år, og de gule løg er da totalt mislykkedes. De har alle fået en form som en lille ufo. Rødløgene er til gengæld fine, ærterne er for længst høstet, bønnerne høstes og blancheres løbende og brombærrene høstes i små portioner dagligt. Rabarber er høstet, en del er lavet til jordbær-rabarber marmelade og noget er frosset ned til vinteren. Asier er syltet, agurker er syltet, masser af relish er lavet, rødbeder er syltet og mit vinterlager begynder efterhånden at se ganske godt ud.

I år er jeg også gået all in på at tørre krydderurter, mest fordi mit krydderurtebed ligner en jungle.

Planen næste år bliver at få alle krydderurter flyttet over i potter, så jeg kan styre, hvor JEG synes de skal vokse. Til gengæld er jeg allerede kommet igennem tørringen af selleripersillen og oreganoen. Så nu har jeg de to flotte kæmpeglas her. Så går jeg videre til basilikum, timian, salvie og måske purløg senere.

Vi nyder stadig livet herude på landet, her er gode naboer og højt til himlen. Vi er i år begyndt at afholde kaffemik sidste fredag i hver måned. Det går på skift mellem naboerne og i fredags var vi nede ved Ellen. Det er vist almindelig kendt blandt naboerne, at jeg godt kan lide at sylte, henkoge og eksperimentere i køkkenet. Så Ellen gav mig en opskrift på sortbærgele og nabo Laust tilbød mig at høste aronia bær i hans have. Søndag blev der derfor høstet og lavet sortbærgele samt meget meget andet.
Så i dag deler vi Ellens sortbærgele. Vi smagte begge på den i går og er enige om, at den er fantastisk. Og særligt vil gøre sig godt til retter, hvor du normalt vil bruge solbærsyltetøj.

Ellens sortbærgele